. Komedie paa Kronoborg . Kemp syntes hanbedst om: han maatte aabenbart være enstor Skuespiller. Ja, en morsom Clown var han, indrøm-mede Will, men ingen ret Skuespiller, forselv om han vidste sin Rolle perfect, holdthan sig aldrig til det, som i den stod skre-vet, men satte til af sit eget. „Og det erganske utilladeligt, sagde Will. Nei, hansatte i det hele mere Pris paa Bull, baadesom Instrumentist og som Ven; men der varsagtens Noget, der trykkede Bull for Tiden,thi saa stille og faamælt som idag pleiedehan aldrig at være. Efterhaanden blev Iver Kramme døsig,og skjøndt han havde sat sig for
. Komedie paa Kronoborg . Kemp syntes hanbedst om: han maatte aabenbart være enstor Skuespiller. Ja, en morsom Clown var han, indrøm-mede Will, men ingen ret Skuespiller, forselv om han vidste sin Rolle perfect, holdthan sig aldrig til det, som i den stod skre-vet, men satte til af sit eget. „Og det erganske utilladeligt, sagde Will. Nei, hansatte i det hele mere Pris paa Bull, baadesom Instrumentist og som Ven; men der varsagtens Noget, der trykkede Bull for Tiden,thi saa stille og faamælt som idag pleiedehan aldrig at være. Efterhaanden blev Iver Kramme døsig,og skjøndt han havde sat sig for at gjøreet lidet Løb ned til Skibsbroen og se, omdet store, lybske Skib alt var lettet ogstaaet Sydpaa, blev han dog hjemme. „Det er for langt ud paa Eftermiddagennu, og for hedt, sagde han undskyldende.„Eftermiddagen er Dagens posteriora, og 40 posteriora er gemeenlig varm, af denene eller anden Grund — bliver derforhjemme. Saa lagde han sig paa Slagbænken ogfaldt strax i Søvn — han snorkede stæ ^^^;^-^m^mumi Noget efter hørtes der tunge Trin paaTrappen, Pusten og Stønnen; Dørenblev slaaet op, og i Aabningen viste sig enSkikkelse, som Will ikke før havde seet. Det var en Mand til Aars, høi og sær-deles svær, med en Bug, som Benenesyntes for tynde til at bære; Ansigtet varoppustet og rødt, Øinene smaa, Skjæggetrødt med graa Haar iblandt. Hans Dragtvar luvslidt. Skoene paa de overvættesstore Fødder var hullede om Snuderne, oghullet var Læderskeden om den drabeligeDegen, som slæbte efter ham, naar hanikke havde Haanden paa Fæstet. 42 Iver Kramme foer op af Søvne og gnedsine Øine. — „Iver, Iver, begyndte den Fremmedemed dybt, noget tykt Mæle, „Du er jo ru-set! Og det paa en hellig Søndag! Jeglugter Sæk i Huset — nei, besmit ikkedine Læber med en Løgn, for jeg saaeselv ovre fra min fattige Dør, at den ele-menske Skjelm, Jens, kom springende opad Set. Annæ Gade før med en stor Kande,som han bar herind i Klosteret. Iver,Iv
Size: 2177px × 1148px
Photo credit: © Reading Room 2020 / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1900, bookdecade1900, booksubjectshakespearewilliam15
