. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske (Sterna albifrons) 92 gerne paa passende Afstand. Natten tilbringes i Smaasel- skaber, siddende paa Rev, Sten, Pæle ell. lign. Sidst i Maj eller ind i Juni lægger den sine 3 Æg, der lægges ved Kysten enten paa det bare Sand mellem Sten og Muslingskaller eller paa den indtørrede Bændel- tangbremme, ofte saa nær Vandet, at Æggene ødelægges ved indtrædende stærkt Højvande, og sene nylagte Kuld er derfor almindelige. Æggene er matte, flødehvide eller graagule med spredte mørkebrune og sortebrune Pletter samt talrige graa Skalp
. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske (Sterna albifrons) 92 gerne paa passende Afstand. Natten tilbringes i Smaasel- skaber, siddende paa Rev, Sten, Pæle ell. lign. Sidst i Maj eller ind i Juni lægger den sine 3 Æg, der lægges ved Kysten enten paa det bare Sand mellem Sten og Muslingskaller eller paa den indtørrede Bændel- tangbremme, ofte saa nær Vandet, at Æggene ødelægges ved indtrædende stærkt Højvande, og sene nylagte Kuld er derfor almindelige. Æggene er matte, flødehvide eller graagule med spredte mørkebrune og sortebrune Pletter samt talrige graa Skalpletter. Længden oftest 30—33 mm, Bredden 22—25 mm. Mærkeligt nok angives denne lille Terne at ruge sine Æg i 20—22 Dage. Dunungerne er meget vanskelige at opdage i det gule Sand eller paa den tørre solblegede Bændeltang; som andre Terneunger fodres de endnu som flyvefærdige af Forældrene, som Regel med Smaafisk, som de gamle Fugle hjembringer hængende ned fra Næbbet. • Føden bestaar næsten udelukkende af Smaafisk, sær- lig Kutlinger og Hundestejler, samt af Krebsdyr, særlig Hesterejer, og af Insekter. 3dje Familie: Kjover (Stercorariidae). Overnæbbets Ryg paa den basale Del, helt ud til Næseborenes Forkant, dækket af en blød „Voks- hud"; paa hver Overnæbsside en smal Hornplade langs Næb- kanten, stødende op til Horn- skeden om den krumme Næb- spids (). Næseborene spalteformede og ligger paa Næbbets forreste Halvdel, over- Fig. 20. Næb af Kjove. dækket af Vokshudens Kant. (Efter Reichenow). Fjerklædningen overvejende mørkebrun; nogle af Arterne er dimorphe, idet mørke Individer og Individer med mere eller mindre hvid Underside optræder paa samme Lokalitet. Hannens og Hunnens Dragt ens, ligesom Vinter- og Sommerdragt i alt væsent-. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may no
Size: 1802px × 1386px
Photo credit: © Central Historic Books / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookauthordansknat, bookcentury1900, bookdecade1900, bookyear1907
