Naturen; illustreret maanedsskrift for populaer naturvidenskab . kontinentaløer kan derimod opvise mange særegenheder, isærhvis de er rester af gamle kontinenter, saaledes som man antager, atdet forholder sig med Madagaskar og Ceylon. Idethele øver øerneen individualiserende virkning paa beboerne, fornemmelig de langt udei havet liggende enkelte øer og øgrupper. (Sluttes.) H. Magnus. Brygdefangsten. I juli maaned f. aar fangedes i et laksenot (kilenot) paa vestsidenaf Stolmen en meter lang brygde. Under sine bestræbelser forat komme løs af noten, havde den faaet en af de liner, der fastho
Naturen; illustreret maanedsskrift for populaer naturvidenskab . kontinentaløer kan derimod opvise mange særegenheder, isærhvis de er rester af gamle kontinenter, saaledes som man antager, atdet forholder sig med Madagaskar og Ceylon. Idethele øver øerneen individualiserende virkning paa beboerne, fornemmelig de langt udei havet liggende enkelte øer og øgrupper. (Sluttes.) H. Magnus. Brygdefangsten. I juli maaned f. aar fangedes i et laksenot (kilenot) paa vestsidenaf Stolmen en meter lang brygde. Under sine bestræbelser forat komme løs af noten, havde den faaet en af de liner, der fastholdernoten, omkring halelefinnen og blev paa denne maade fanget. Eksem-plaret, af hvilket vi her bringer en afbildning (fig. 18), erhvervedes afBergens Museum og er nu udstillet i dets zoologiske samling. Deter et af de største udstoppede eksemplarer, som findes i noget vil ogsaa skelettet blive udstillet. Brygden har fra de ældste tider været gjenstand for fangst vedvor kyst, især paa strækningen af Stat og Helgeland. Den har dog 86. været fanget helt op til Finmarken. Dette fiske blev i sidste halvdel?ai forrige aarhundrede almindeligt. men aftog snart igjen foi i midtenaf dette aarhundrede ganske at ophøre. I de sidste decennier harbrygden kun leilighedsvis været fanget. Selv i den bedste periodehar imidlertid fangsten været meget usikker, brygden lever nemlig kunaf „aate og maa derfor følge denne, som er afhængig af strømfor-holde, vind og veir. Kun hvis strømmen fører aaten under kysten,kommer brygden der. Paa Bergenskysten var Griæsvær og Kvalvaag, Stolmen, hoved-;sædet for brygdefangsten. Fisket forsøgtes her for første gang i1790 af H. Christie, der var handelsmand paa Kvalvaag. I denførste tid var det meget indbringende, i 1800 blev saaledes i dettedistrikt fanget ikke mindre end 31 dyr. Men her, som andetsteds,forsvandt brygden, og i de sidste 42 aar har ikke noget eksemplarværet fanget paa denne del af kysten. Ved Nordland
Size: 973px × 2568px
Photo credit: © The Reading Room / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1800, bookdecade1890, bookidnaturenillus, bookyear1897
