. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 264 maal, men de er til Gengæld faatallige, saa at en Hun paa c. 27 cm kun havde c. Stkr. Stæmskallen er forholdsvis sejglivet, og de mindre er derfor fortræffelige til levende Agn. Kødet skal være mindre benet end Skal- lens, men skønt det er ret velsmagende, udelukker Fiskens ringe Størrelse, at det kan blive videre anset som Menneske- føde. Om Stæmskallens Vækst vides næsten intet; i Ok- tober 1904 var i Ringkjøbing Fjord rimeligvis I-Gr. 6—7 cm og II-Gr. 10—20 cm; større Stæmskaller fangedes ikke. Fra Bønstrup S
. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 264 maal, men de er til Gengæld faatallige, saa at en Hun paa c. 27 cm kun havde c. Stkr. Stæmskallen er forholdsvis sejglivet, og de mindre er derfor fortræffelige til levende Agn. Kødet skal være mindre benet end Skal- lens, men skønt det er ret velsmagende, udelukker Fiskens ringe Størrelse, at det kan blive videre anset som Menneske- føde. Om Stæmskallens Vækst vides næsten intet; i Ok- tober 1904 var i Ringkjøbing Fjord rimeligvis I-Gr. 6—7 cm og II-Gr. 10—20 cm; større Stæmskaller fangedes ikke. Fra Bønstrup Sø kendes den største danske Stæmskalle (200 g). I Lovgivning og i Handel gaar Stæmskallen i Regelen som „Skalle". 3. Rimte (Leuciscus idus Linné). (Feddersen: Idus melanotus; Lonnberg: Leuciscus idbårus). Den største Krophøjde gaar fra godt tre til fem Gange op i Totallængden. Snudespidsen rager lidt udover Under- kæbespidsen, naar Munden er lukket. Svælgtænderne ligner den foregaaende Arts; de sidder i to Rækker med fem i den inderste og to—tre i den yderste Række. De forreste Tænder er oftest kegleformede; de øvrige er sammentrykte med en Krog i Spid- sen og undertiden noget savtak- Fig. 116. Nedre Svælg- kede i Forkanten. Rygfinnen be- ben af Rimte. (Efter Zoo- . , „ „ logia danica). begynder ovenover Bugfinnernes Rod, oftest over den bageste Del af denne, eller lidt længere tilbage. Gatfinnen er svagt indbug- tet. Langs Sidelinien er der omkring 55—61 Skæl. Sidelinien er fuldstændig. Farven ligner i Grundtrækkene de fore- gaaende Arters: mørkegrøn Ryg, sølvhvide Sider og hvid Bug, men forandrer sig en Del efter Aarstid og Alder; Rygfinnen er grønlig med rødlige Pletter, Halefinnen grøn- lig eller graarød ligesom Brystfinnerne, Bugfinnerne og Gatfinnen er røde; Regnbuehinden er sølvhvid og messing- gul med mørk Punktering. I Legetiden er Farven kraf-. Please note that these images are extracted from scanned pa
Size: 1917px × 1303px
Photo credit: © The Book Worm / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookauthordansknat, bookcentury1900, bookdecade1910, bookyear1914
