. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. 68 3. Danmarks Vedplanter og Halv-Vedplanter man 1907, I. Helms 1914, 1908, 1909. Hesselman & Schotte 1906. Holmboe 1903. Hultmark 1908. L. Klein 1908. K. Lunddahl, T. f. Skbr. 12. Joh. Lange, 1886: 99; 1892: 87. P. E. Müller T. f. Skbr. 5, 8. P. E. Mül- ler, K. Rørdam, J. Helms og E. Wøldike 1910. P. E. Müller og J. Helms 1913. A. Oppermann 1905, 1895. Oppermann og Prytz 1892. OGP. 1908: 230; 1916: 13. Schröter 1908; 1898. Sernander 1892. Sylvén 1908, 1909, 1910. 1897; 1902; 1905. Wittrock 1914. Mere Literatur anføres af Hauch Sc Op
. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. 68 3. Danmarks Vedplanter og Halv-Vedplanter man 1907, I. Helms 1914, 1908, 1909. Hesselman & Schotte 1906. Holmboe 1903. Hultmark 1908. L. Klein 1908. K. Lunddahl, T. f. Skbr. 12. Joh. Lange, 1886: 99; 1892: 87. P. E. Müller T. f. Skbr. 5, 8. P. E. Mül- ler, K. Rørdam, J. Helms og E. Wøldike 1910. P. E. Müller og J. Helms 1913. A. Oppermann 1905, 1895. Oppermann og Prytz 1892. OGP. 1908: 230; 1916: 13. Schröter 1908; 1898. Sernander 1892. Sylvén 1908, 1909, 1910. 1897; 1902; 1905. Wittrock 1914. Mere Literatur anføres af Hauch Sc Oppermann, Helms, O. G. Petersen o. a., og fin- des f. Ex. i Skogsvårdsforeningen Tidskr. og i Meddelanden från Sta- tens Skogs-Forsöksanstalt. Hvidgran (Picea canadensis Sarg., P. alba Lk.). Hvidgran har hjemme i det øst- lige Nord-Amerika og indførtes til Danmark 1790. Den er meget mere haardfør og nøjsom end Rød- gran og taaler Blæst meget bedre. Derfor plantes den meget især i Vest- jylland som Lætræ og paa Diger, lige- som Bjærgfyr. Der findes ogsaa en- kelte Steder i Klitegnene rene Sam- lag af den, f. Ex. i Vester-Thorup Plantage, Nystrup Plantage. Som Skovtræ vil den ikke kunne faa nogen r. .„ c , , . , . v Betydning, fordi den i Henseende til Fig. 49. Rødgran med meget regelmæssig Form • J cm th Charlottenlund. 30. April 3912. (E. w.) Størrelse og Stammens Form, dog næppe i Veddets Værdi staar tilbage for baade Rødgran og Ædelgran. Der forekommer dog af og til Exemplarer, som har hurtigere Vækst og bliver større end andre1, og paa Wedellsborg mener Skovrider V. Larsen, at de der har en egen Afart med disse Egenskaber. Ogsaa en Del andre Picea-Arter er indført. Særlig bør nævnes Sitka- gran ell. Tidselgran (Picea sitchensis (Bong.) Trautv. et Mey.) fra Øst-Sibi- rien og I Husby Plantage ved Vesterhavet kan den danne 70 cm lange Aarsskud. Synes lovende som Skovtræ og Lætræ. Sort gran (P. mariana Britt., P. nigra Lk.)
Size: 1433px × 1745px
Photo credit: © Library Book Collection / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1800, bookdecade, booksubjectbotany, booksubjectplants
