. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 201 (Buteo buteo) asien helt ud til Atlanterhavets Kyster, eller Vest for en Linie fra Norrland i Sverige ned til Konstantinopel. Hoved- sagelig Trækfugl, i alt Fald i de nordlige Dele af Ud- bredningsomraadet. Fra Grønland, Island og Færøerne kendes den ikke. I England og Skotland ruger den flere Steder ret alminde- lig, men er i Irland allerede udryddet mellem 1880 og 1890. I Norge er den almindelig i de lavere liggende Skove i Østlandet, i Trøndelagen og de indre Dele af søndre Helgeland til Hatfjelddalen; mod Vest endn
. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 201 (Buteo buteo) asien helt ud til Atlanterhavets Kyster, eller Vest for en Linie fra Norrland i Sverige ned til Konstantinopel. Hoved- sagelig Trækfugl, i alt Fald i de nordlige Dele af Ud- bredningsomraadet. Fra Grønland, Island og Færøerne kendes den ikke. I England og Skotland ruger den flere Steder ret alminde- lig, men er i Irland allerede udryddet mellem 1880 og 1890. I Norge er den almindelig i de lavere liggende Skove i Østlandet, i Trøndelagen og de indre Dele af søndre Helgeland til Hatfjelddalen; mod Vest endnu ret almindelig i Kystegnene i Kristians- sands Stift. I Sverige ruger den al- mindeligt i Landets sydlige og mel- lemste Dele, men bliver Nord her- for sparsommere; den træffes op til 64° N. Br. I Danmark har Musevaagens typiske Form været en ganske over- ordentlig almindelig Ynglefugl, der endnu, trods en taabelig Forfølgelse, findes i betydelig Mængde overalt i vore Skove. Som Trækfugl for- lader den gerne Landet sidst i Ok- tober, men enkelte kan overvintre, mulig dog Individer fra nordligere Egne. I Februar og Marts kommer de tilbage efter at have overvintret i Mellem-Europas nordvestlige Dele, bl. a. i Belgien og Nord-Frankrig. De trækker om Dagen, ofte i store Selskaber, idet de flyver højt over Landet for nu og da at standse og kredse rundt i mægtige Buer. Hos os holder Musevaagerne udelukkende til i Skovene, hvor de bygger deres Reder i Træerne, medens de f. Eks. i England foretrækker at bygge paa Klipper. Deres vidt- lydende Skrig, lydende som et miauende hi—æ, hi—æ, hører til en af de mest karakteristiske Lyde i vore Skove. Ofte ser man dem sidde paa en Hegnspæl eller en tør Gren i en Lysning eller Skovkant for vagtsomt at spejde efter Bytte, eller man ser den hoppe rundt paa Jorden paa Jagt efter Insekter; jævnlig fortrædiges den af Krager og Skader, og selv afholder den sig ikke fra at slaa ned paa Ugler, hvis den faar Øje paa saadan
Size: 1155px × 2163px
Photo credit: © The Book Worm / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookauthordansknat, bookcentury1900, bookdecade1900, bookyear1907
