. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 251 (Accipiter nisus) Middelhavet, samt over Vest-Asien. Som delvis Trækfugl overvintrer den i sydligere Egne, men ofte, som f. Eks. i England, er den Standfugl. I Grønland og paa Island er den ikke iagttaget (dog skudt paa Havet 50 km 0. for Island), hvorimod den en enkelt Gang er skudt paa Færøerne. I Norge og Sverige er den ligesom i England meget almindelig. I Danmark er Spurvehøgen en meget almindelig Ynglefugl, der, skønt den ved Forfølgelse er aftaget endel i Antal, rindes overalt i Landet paa passende Lokaliteter.
. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 251 (Accipiter nisus) Middelhavet, samt over Vest-Asien. Som delvis Trækfugl overvintrer den i sydligere Egne, men ofte, som f. Eks. i England, er den Standfugl. I Grønland og paa Island er den ikke iagttaget (dog skudt paa Havet 50 km 0. for Island), hvorimod den en enkelt Gang er skudt paa Færøerne. I Norge og Sverige er den ligesom i England meget almindelig. I Danmark er Spurvehøgen en meget almindelig Ynglefugl, der, skønt den ved Forfølgelse er aftaget endel i Antal, rindes overalt i Landet paa passende Lokaliteter. Særlig om Efteraaret i September og Oktober forøges dens Antal stærkt ved gennemrejsende Fugle, kommende fra nordligere og østligere Ynglepladser, mulig helt ude fra Sibirien; vore egne rugende Spurvehøge synes for en stor Del at være udprægede Standfugle, men endel af dem synes at drage ned over Vest- Europa; ogsaa om Foraaret, i April, trækker mange Spurve- høge gennem Landet mod Nord og Nordøst. Den holder til i Skov og Krat, hvor man ser den jage langs Gærder og Lysninger eller ud over Markerne, idet den flyver ret lavt for at bemægtige sig det intetanende Bytte, som den griber med Kløerne;'helst F^ "{^Æ fr tager den Smaafugle, der sidder (btter bchløler>- paa Grene, Sten eller paa selve Jorden, idet den snapper dem i Forbifarten; skjult i en Busk eller en Trækrone lurer den paa Bytte og forstaar at nærme sig dette uset, flyvende med stor Hurtighed frem mellem dækkende Hegn og Træer. Dens Skrig lyder som et gennemtrængende ki—ki—ki; i Parringstiden, under Flyvelegene, lader den en hvislende Piben høre. Redebygningen begynder gerne i April eller tidligere, og Boet bygges af Hunnen som Regel i en Gran, tæt ind til Stammen eller i en Grenvinkel, paa Grænsen mellem de døde og de levende Grene, snart højt oppe, snart blot 2—3 Meter fra Jorden; Redetræét vælges gerne ved en Lysning i Skoven, ikke inde i dennes tætteste Del. Den b
Size: 1835px × 1361px
Photo credit: © The Book Worm / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookauthordansknat, bookcentury1900, bookdecade1900, bookyear1907
