Forhandlinger i Videnskabs-selskabet i Christiania . ter i ©st for 1 Med knipe betegner man i disse egne et lidet bjerg, dor rager opover et større. Vol er et forholdsvis lavt bjerg overvokset med lyng og moaTjeld bruges ber i almindeligbed ikke om det enkelte bjerg, und-tagen kanske i et saadant udtryk som: Der er et stort fjeld. 12 H. EETJSCH. [1896. konglomerathaugen optræder der en kloritisk skifer, der harskifrigheden hældende mod se. og tilhører konglomeratforma-tionen („grundmasse uden iliggende stene). I den er der indlei-ringer af øiegneis med skifrighed stillet som skifrigheden i den
Forhandlinger i Videnskabs-selskabet i Christiania . ter i ©st for 1 Med knipe betegner man i disse egne et lidet bjerg, dor rager opover et større. Vol er et forholdsvis lavt bjerg overvokset med lyng og moaTjeld bruges ber i almindeligbed ikke om det enkelte bjerg, und-tagen kanske i et saadant udtryk som: Der er et stort fjeld. 12 H. EETJSCH. [1896. konglomerathaugen optræder der en kloritisk skifer, der harskifrigheden hældende mod se. og tilhører konglomeratforma-tionen („grundmasse uden iliggende stene). I den er der indlei-ringer af øiegneis med skifrighed stillet som skifrigheden i denomgivende bergart. Efter min mening er disse indleiringer ud-greninger fra det tilstedende sterre parti af øiegneis. En del afdettes grænse mod konglomeratformationens skifer har man frem-stillet paa hosstaaende tegning, som er fra et isoleret svaberg60 m. fra en klippe, hvor øiegneis var herskende bergart. Manbør lægge merke til skifrighedens stilling hos skiferen og hosøiegneisen. Øiegneisens skifrighed nederst tilhøire er i over-. 1,jrrv. ensstemmelse med akseliDJernes stilling hos Tufsingknipens her-skende skifer (fladt mod nv.). Ved grænsen bliver, som manser, øiegneisens skifrighed bugtende og lægger sig parallelt medgrænselinjen. Maaske kan man tænke paa presning 2 gange. Skifrig-heden i skiferen, i øiegneispartiet x og langs randene af det storeskiferparti skulde da skrive sig fra den anden presning. Med en liden sort plet er paa kartet betegnet en haug, derbeståar af graaliggrøn serpentin og er paa omtrent 50 meter itvermaal. Bergarten viste under mikroskopet en trevlet strukturog indeholdt ikke saa lidet carbonspat (magnesit). Et par NO. 1.] GEOL. IAGTT- I NORD FOR FÆMUNDSJØEN. 13 hundrede meter i syd for dette punkt noterede jeg graa glimmer-skifer med steiltstaaende nnv. strygende skifrighed. Naar mangaar herfra mod sv., har man morænehauger, indtil man kommerop paa Brekkefjeld. Lerglimmerskifer med bølgende, steiltstaaende skifrighed erb
Size: 1848px × 1352px
Photo credit: © The Reading Room / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1800, bookdecade1850, booksubjectscience, bookyear1858
