. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 129. Fig. 84. Lasius ni ger. Følehorn af Han og Ar- bejder. (Fra Stitz 1939). lysere. Matglinsende. Foruden ret tæt, graalig Grundbehaaring er der, ogsaa paa Følehorns- skafter og Skinneben, temmelig lange, skraat ud- staaende, brunliggule Børster. Vingerne er glas- klare med lyst brunliggule Ribber og Vinge- mærke. Undertiden finder man Hunner med smaa Vinger. Længde af 2 8 — 9 mm, af $ 3 — 5 mm. cT: Hovedet er saa bredt som Forkroppen eller lidt smallere; Nakkefladen er svagt kon- veks; Pandefuren er tydelig og stærkt fo
. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 129. Fig. 84. Lasius ni ger. Følehorn af Han og Ar- bejder. (Fra Stitz 1939). lysere. Matglinsende. Foruden ret tæt, graalig Grundbehaaring er der, ogsaa paa Følehorns- skafter og Skinneben, temmelig lange, skraat ud- staaende, brunliggule Børster. Vingerne er glas- klare med lyst brunliggule Ribber og Vinge- mærke. Undertiden finder man Hunner med smaa Vinger. Længde af 2 8 — 9 mm, af $ 3 — 5 mm. cT: Hovedet er saa bredt som Forkroppen eller lidt smallere; Nakkefladen er svagt kon- veks; Pandefuren er tydelig og stærkt fordybet. Følehornsskaftet er noget over halvt saa langt som Svøben, hvis Led er omtrent dobbelt saa lange som tykke. Kindbakkerne har utandet Skærerand og velafsat Apicaltand. Mørkebrun til sortebrun med lysere Vedhæng. Matglinsende. Dehaaringen som hos Arbejderen, men noget finere og tyndere og svagt udviklet paa Følehornsskafter og Skinne- ben. Længde 3,5 — 4,2 mm. Den forekommer næsten overalt, baade paa dyrket og udyrket Jord; den gaar helt ud til Havkysterne, findes selv i Storbyer, hvor den har sine Reder under Fliserne, og i Huse baade paa Landet og i Byerne. Svarende til denne store Tilpasningsevne er ogsaa dens Redebygning. Den bygger som Regel i Jorden, hvor de fritliggende Aabninger er omgivet af en lille Kratervold, og meget almindeligt findes disse Jordreder under Sten. Paa Enge bygger den Jordkupler op om Græstuerne, og disse Kupler bygger den større, især i fugtigt Vejr, efterhaanden som Græsset vokser; under denne Opbygning passer den vel paa, at Græsplan- ten ikke bliver helt skjult af Jord. Hvor der ikke er Lejlighed til at bygge Jordreder, anlægger Arten sine Boer i Træ, f. Eks. i raadne, hule Stammer, i Træstubbe og Rødder og i Hulrummene mellem Ved og løs Bark, hvor de ofte benytter Insektlarvers Æde- gange. Man kan ogsaa finde Reder af Kartonmasse af en lidt anden Beskaffenhed end hos L. fuliginosus. Fra Rederne an- lægges
Size: 1001px × 2497px
Photo credit: © The Book Worm / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookauthordansknat, bookcentury1900, bookdecade1900, bookyear1907
