. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. - 79 — Bladstilkens Længde: 0,4—0,7 cm. / V Bladpladens Bredde: 3—6 cm. Bladenes Form er overmaâde variabel paa samme Træ, ja undertiden paa samme Skud. Den varierer fra omvendt ægformet til næsten kredsrund. Bladene er afrundede mod Spidsen, og Pladen er afsmalnet i en kort Stilk. Pladen er bredest noget over Midten eller nær denne. Bladene er tykke og kødfulde, lyse- grønne og matte baade paa Oversiden og Undersiden; ligeledes er Midt-og Sidenerverne omtrent lige meget fremspringende paa begge Sider, og Bladene er saaledes i det ydre isolaterale
. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. - 79 — Bladstilkens Længde: 0,4—0,7 cm. / V Bladpladens Bredde: 3—6 cm. Bladenes Form er overmaâde variabel paa samme Træ, ja undertiden paa samme Skud. Den varierer fra omvendt ægformet til næsten kredsrund. Bladene er afrundede mod Spidsen, og Pladen er afsmalnet i en kort Stilk. Pladen er bredest noget over Midten eller nær denne. Bladene er tykke og kødfulde, lyse- grønne og matte baade paa Oversiden og Undersiden; ligeledes er Midt-og Sidenerverne omtrent lige meget fremspringende paa begge Sider, og Bladene er saaledes i det ydre isolaterale, ligesom det samme er Tilfældet med Hensyn til deres indre Bygning, der ikke synes at afvige i noget af Betydning fra den af Areschoug (Bibi. Bot. Heft. 56, Taf. XIII) afbildede Sonneratia caseolaris. Bladene, der er modsatte, er her ikke, saaledes som vi har Fig. 37. Sonneratia alba. Skematiske Billeder af Skudbygningen, udførte efter afskaarne Grene. Se Texten p. 77—78. set, at det i mere eller mindre udpræget Grad var Tilfældet hos alle de andre af Mangrovens Træer, der havde enkelte (usammen- satte) Blade, samlede i endestillede Duske eller Rosetter, men sidder jævnt fordelte ned langs Skuddene. Disse kan indtage alle tænkelige Stillinger til Horizonten, og Bladenes Stilling i Forhold til Skuddet, der bærer dem, er overordentlig forskellig og mangfoldig. I Korthed kan det siges, at Bladpladerne overalt stiller sig helt eller tilnær- melsesvis lodret. Er Skuddet lodret, sker dette ved en ligefrem Bøjning af Bladstilken ind mod Skuddet eller rettere udtrykt ved at Bladene bibeholder deres lodrette Stilling fra Knoplejet; men indtager Skuddet en anden Stilling, opnaas den lodrette Stilling af Pladerne ved Vridninger eller Drejninger i Stilkene, saafremt dette er nødvendigt. Undersøger man saaledes Forholdet paa en vandret Skuddel, vil man finde, at medens Bladpladerne hos de Bladpar, der sidder paa Skuddets Flanker, kommer til at staa lodret uden a
Size: 2676px × 934px
Photo credit: © Library Book Collection / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1800, bookdecade, booksubjectbotany, booksubjectplants
