Dansk forstzoologi . r^ i stort Omfang Skud(endog Topskuddet) af de samme Træ-arter, ligeledes for at udhule de der-paa siddende Knopper (især Blomster-knopperne); saadanne afbidte Skudkan i hele Dynger findes under Træ-erne. Denne Udhuling af Knopper ogAfbidning af Skud er bekendt fra for-skellige Steder her i Landet; navnligforsaavidt det gaar ud over Topknop-pen eller Topskuddet, kan Skaden væremeget følelig. Endelig gor Egernet ogsaa under-tiden — men ingenlunde allevegne —Skade ved at skrælle Bark, i Regleni storre eller mindre Pletter, sjældnere iet regelmæssigt spiralformigt Baandomkrin
Dansk forstzoologi . r^ i stort Omfang Skud(endog Topskuddet) af de samme Træ-arter, ligeledes for at udhule de der-paa siddende Knopper (især Blomster-knopperne); saadanne afbidte Skudkan i hele Dynger findes under Træ-erne. Denne Udhuling af Knopper ogAfbidning af Skud er bekendt fra for-skellige Steder her i Landet; navnligforsaavidt det gaar ud over Topknop-pen eller Topskuddet, kan Skaden væremeget følelig. Endelig gor Egernet ogsaa under-tiden — men ingenlunde allevegne —Skade ved at skrælle Bark, i Regleni storre eller mindre Pletter, sjældnere iet regelmæssigt spiralformigt Baandomkring Stammen. Egern - Skrælningfindes især paa Lærk og Fyr, menogsaa paa Ædelgran, Rødgran, forskel-lige Løvtræer: Eg, Bøg, og det erTræer af hojst forskellig Alder, baadegamle og unge, det gaar ud findes hojt oppe i Træet. Herfra Landet har jeg kun erfaret om denne Form af Egernskade fra et enkelt Distrikt (paa Fyn), hvorde i »Forsommeren afbed eller afrev Barken paa unge Bøge« ^. I. Fig. 27. Stykke af en Fyrrestamme,skrællet af Egern. Harpiks-draaber paa den blottede Vedflade,begyndende Overvoksning ved Ran-dene. — Omtr. /s. ^ Se A. Holtens Meddelelse i Tidsskr. f. Skovvæsen 7. Bd. A S. Meddelelser om direkte Iagttagelse af Egern ved dette Arbejde se Monatschr,f. d. Forst- u. Jagdwesen 1862 S. 476, 1863 S. 233. ^ Det lykkedes mig desværre ikke at faa Prøvestykker af de beskadigede Bøge. c 8 Pattedyr. Tyskland lader det til, at Egernet jævnlig falder paa at skrælletFra Sverrig besidder Landbohojskolens Samling to Stammestykkeraf Fyr, 4—5 Tommer i Diameter, der tre Aar for Fældningen varskrællede; de bærer hvert et Saar, der nu er mellem 10 og 20 Kva-drattommer stort (Overvoksning ved Randene), det ene desuden etPar mindre. De stammer fra en 20—30-aarig Bevoksning, i hvilkenen stor Mængde Træer i Foraaret 1892 var bleven skrællede paaderes øverste Halvdel; Gnavet i dette Aar havde gjort betydeligSkade, medens det i tid
Size: 1071px × 2334px
Photo credit: © The Reading Room / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1900, bookdecade1900, bookiddanskforstzo, bookyear1904
