Forhandlinger i Videnskabs-selskabet i Christiania . ard, hvorved dog er at merke, at vidden bliverendnu større længere syd. Paafaldende er det, at der til hoved-dalen kun støder ganske faa sidedale, og de, som findes, ersmaa. Dalens dybde kan anslaaes til omtr. 300 meter. Bunden af dalen indtil omtrent -1/b op paa fjeldsiderne erbedækket af stenet morænegrus, stenene deri er noget tilrundede 86 HANS EBUSCH. [No. 2. og viser kun stedets bergarter, granit, gneis, diorit; grundmassener sandagtig med lidt stevfint bergartmel. Grusbedækningener ikke tyk; thi det faste fjeld stikker med sine fremsp
Forhandlinger i Videnskabs-selskabet i Christiania . ard, hvorved dog er at merke, at vidden bliverendnu større længere syd. Paafaldende er det, at der til hoved-dalen kun støder ganske faa sidedale, og de, som findes, ersmaa. Dalens dybde kan anslaaes til omtr. 300 meter. Bunden af dalen indtil omtrent -1/b op paa fjeldsiderne erbedækket af stenet morænegrus, stenene deri er noget tilrundede 86 HANS EBUSCH. [No. 2. og viser kun stedets bergarter, granit, gneis, diorit; grundmassener sandagtig med lidt stevfint bergartmel. Grusbedækningener ikke tyk; thi det faste fjeld stikker med sine fremspring nuog da igjennem endog i dalbunden, og selv hvor der ingen frem-staaenheder er, behever bækkene paa dalsiderne i almindelighedikke at grave sig mere end en eller et par meter nedi, før deblotter tjeldet. Grusets overflade viser ofte rygge, der gaar paatvers af dalens længderetning; nogen betydning for landskabethar dog disse rygge ikke, da de er lave og lidet regelmæ del af dem er vel endemoræner: men en del af dem er kanske.
Size: 2453px × 1019px
Photo credit: © The Reading Room / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1800, bookdecade1850, booksubjectscience, bookyear1858
