Skrifter - Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab . is under andet fiske somf. eks. ved notdragning og paa sættegarnene til fangst av alle tilfælder er den litet velset, ja oftest nærmest forhatt, da dener uten nogen som helst væidi, og dertil kommer at den baremedfører bryderi og ubehag for den, der faar den, da den med sineskarpe, stive straaler i finnerne har en særegen evne til at hængesig fast baade i nøtene og sættegarnene, saa man ofte blir nødt tilat kaste megen tid bort med at plukke fiskene ut av pigstraalene er forsynet med en gift, som medfører kløe i f
Skrifter - Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab . is under andet fiske somf. eks. ved notdragning og paa sættegarnene til fangst av alle tilfælder er den litet velset, ja oftest nærmest forhatt, da dener uten nogen som helst væidi, og dertil kommer at den baremedfører bryderi og ubehag for den, der faar den, da den med sineskarpe, stive straaler i finnerne har en særegen evne til at hængesig fast baade i nøtene og sættegarnene, saa man ofte blir nødt tilat kaste megen tid bort med at plukke fiskene ut av pigstraalene er forsynet med en gift, som medfører kløe i fing-rene efter at man forst grundig har stukket sig alle steder inde ihænderne, gjør ikke saken bedre. Og endda er ikke alle skygge-sider ved denne fisk nævnt; ti ved forskjellig slags fiske, særlig Nr. 21 MJØSENS FISKER OG FISKERIER 177 \ed garnfisket efter lagesild, optræder den som en forøvrig megetsandtspaaende ulykkesprofet, det kan jeg attestere av egen man at trække lagesildgarnene og straks ser der sitter. Fig. 79. Størrelsesfordeling mellem han- og hunsteinpurke i fangsten iet notkast ved Hamar%-1903 flere steinpurker paa garnet, ja saa vet man at haabet om at faasild den dag er meget ringe, ti steinpurken har den merkelige evneat optræde netop under de veirforhold og ved de strømninger ivåndet, under hvilke lagesilden og vistnok omtrent ogsaa alleandre matnyttige Mjosfisker ikke viser sig paa garnsættene. Manvil av det oplyste forståa at det er med alt andet end blide følelserfiskeren ser steinpurken i sine fangstredskaper. 3 78 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 Under smaaguttenes metefiske efter mort og abbor ved Hamarsbrygger og andetsteds forstaar steinpurken ogsaa altid at holde sigtrem som den forste som biter paa, men vurderes aldeles ikkeefter den iver den lægger for dagen for at faa hængt sig paa kroken. Steinpurken, som skal ha et velsmakendekjod, spises vistnok aldrig hertillands. I sydligereland, hvor den som regel
Size: 1377px × 1815px
Photo credit: © The Reading Room / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1, bookidskrifterdetkonge1916kong, booksubjectscience
