. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. 158 5. Træernes af indre Anlæg fremkaldte Former byrdes, drejer sig om Adgang* til Lys og Næring og Forholdet til Tyngden. Det er en stor Mængde Opgaver til Forstaaelse, som et Træ stiller til Plantef3^siologen. Kronen paa Træer med gennemgaaende Hovedstamme bliver i Regelen ret typisk kegleformet, især i fri Stand. Hos de allerfleste Træer taber Hovedaxen dog for eller senere sin dominerende Stilling, den bøjes til Siden, og Sidegrene bliver lige saa kraftige som den eller kraftigere, den »løser sig op« i et større eller mindre Antal opad stræben
. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. 158 5. Træernes af indre Anlæg fremkaldte Former byrdes, drejer sig om Adgang* til Lys og Næring og Forholdet til Tyngden. Det er en stor Mængde Opgaver til Forstaaelse, som et Træ stiller til Plantef3^siologen. Kronen paa Træer med gennemgaaende Hovedstamme bliver i Regelen ret typisk kegleformet, især i fri Stand. Hos de allerfleste Træer taber Hovedaxen dog for eller senere sin dominerende Stilling, den bøjes til Siden, og Sidegrene bliver lige saa kraftige som den eller kraftigere, den »løser sig op« i et større eller mindre Antal opad stræbende Grene med noget nær lige Kraft, dre »opløser« sig. Fyrren har som nng en udpræget gennemgaaende Stamme (Fig. 97); under gode Kaar fortsætter denne sig op i Kronen (Fig. 4), men hos gamle Træer, især paa mager Jord bliver Side- grene undertiden i Kraft lig Hovedaxen, som slet ikke kan paavises mere, og Træets Fysiognomi kan blive meget forskelligt. Spørgsmaalet om Hovedskuddets Fortrængen af en Sidegren, der indtager dens Væksretning („Sympodiedannelse"), kan ikke behandles her; der maa henvises til Warmings „Almindelig Botanik", til O. G. Petersens Forstbotanik, samt hans Afhandling i Tidsskr. f. Skovvæsen 15 A og „Forstbotaniske Under- søgelser" 1906. En Aarsag til, at en Stamme fortsætter sig højt op, næsten til Toppen af Kronen, kan ogsaa det være, at Træet har vokset i tæt Stand, saa at Sideskuddene er bleven dræbte af Skyggen. Ogsaa her er det aabenbart Ernæringsspørgsmaalet, som spiller en Rolle: Hovedaxen faar alene eller dog overvejende den Næring tilført, som Fig. 97. Toppen af en ung Skovfyr: den har 5 Aars- skud. Grenvinklernes Forskelligheder ses tydelig. (E. W ). der naturligvis selv efterhaanden tager af i Tykkelse (f. Ex. Heste- kastanie, Hvid-Pil, Ælm, Bøg (Fig. 5, 26), Eg (Fig. 6). Grunden til, at Stammen saaledes taber sig, maa vel bl. a. søges i Er- næringsforholdene. Jo bedre disse er, desto
Size: 1416px × 1764px
Photo credit: © Library Book Collection / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1800, bookdecade, booksubjectbotany, booksubjectplants
