. Bergens Museums aarbok. Science; Natural history. \2 Einar selve dyrefigurernes utformning og dels forekommer i ren form. Hvorledes disse stil IPs baandfletninger forholder sig til den irske og den langobardiske entrelacstil, skal vi her ikke gaa ind paa, da det er uten betydning for vor undersøkelse. Vi kan nøie os med at fastslaa, at rike og indviklede baandflet- ninger er almindelige i nordisk ornamentik under stil II, og at disse baandfletninger tilhører den samme gruppe som de andre vesteuropæiske i tiden omkring aar 700 d. v. s. at de bestandig kun opererer med jevnt brede baan
. Bergens Museums aarbok. Science; Natural history. \2 Einar selve dyrefigurernes utformning og dels forekommer i ren form. Hvorledes disse stil IPs baandfletninger forholder sig til den irske og den langobardiske entrelacstil, skal vi her ikke gaa ind paa, da det er uten betydning for vor undersøkelse. Vi kan nøie os med at fastslaa, at rike og indviklede baandflet- ninger er almindelige i nordisk ornamentik under stil II, og at disse baandfletninger tilhører den samme gruppe som de andre vesteuropæiske i tiden omkring aar 700 d. v. s. at de bestandig kun opererer med jevnt brede baand, der aldrig deler sig, og at fletningernes forløp er bestemt ved indførelsen av det Romilly Allan kalder „brudd" med regelmæs- sige mellemrum *). Denne entrelacstil dør saa praktisk talt ut under stil III2), og ved vikinge- tidens begyndelse omkring aar 800 staar vi saa- ledes for baandfletningsornamentikkens ved- kommende omtrent paa samme punkt som ved , B ' o d f folkevandringstidens begyndelse, dog med den (Efter Brøgger), store forskjel, at den regelmæssige entrelac nu forlængst er indarbeidet i dyreornamentikken. Men en ny ren entrelacstil skulde ikke la længe vente paa sig. Dog arter denne sig helt anderledes end den tidligere, idet man nu ikke længer opererer med jevnt brede baand, men derimot med flikete „plater", som er stukket ind i hinanden paa en maate, som av og til minder om senrenaissancens cartou- cheverk. Denne rent nordiske stil har man, ialfald for den tidligere periodes vedkommende, betegnet som „sløifestilen" 3). Dens utgangspunkt kan som nævnt ikke være den foregaaende periodes baandfletninger, og dens forutsætninger maa derfor søkes paa et andet omraade. Jeg tror, vi her maa regne med en samvirken av mindst tre forskjellige faktorer. Et av »sløifestilen"s mest karakteristiske træk er dens forkjærlighet for centralmotiver, med hyppig bruk av cirkelen og med utstraalende, radiære forgreninger. Søker vi li
Size: 1589px × 1572px
Photo credit: © Library Book Collection / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1900, booksubjectnaturalhistory, booksubjectscience
