. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. 78 3. Danmarks Vedplanter og Halv-Vedplanter er rimeligvis kommen sent og fra Syd, og senere end Bøgen1. Den findes hos os mest indsprængt i Løvskov, hyppigst paa Bornholm, hvor den træder i Stedet for Bøgen (se S. 36), for øvrigt temmelig hyppig i Landets sydligere Egne (Sydsjælland, de sydlige Øer, Sydfyn); derimod er den ret sjælden og maaske kun plantet i Nordsjælland (aim. i Jægerspris Nordskov og Slotshegn). Den findes hist og her i Østjylland, ogsaa i Silkeborg-Egnen. Den har sin Nordgrænse i Danmark, idet den i Norge kun er plantet. Vaupel
. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. 78 3. Danmarks Vedplanter og Halv-Vedplanter er rimeligvis kommen sent og fra Syd, og senere end Bøgen1. Den findes hos os mest indsprængt i Løvskov, hyppigst paa Bornholm, hvor den træder i Stedet for Bøgen (se S. 36), for øvrigt temmelig hyppig i Landets sydligere Egne (Sydsjælland, de sydlige Øer, Sydfyn); derimod er den ret sjælden og maaske kun plantet i Nordsjælland (aim. i Jægerspris Nordskov og Slotshegn). Den findes hist og her i Østjylland, ogsaa i Silkeborg-Egnen. Den har sin Nordgrænse i Danmark, idet den i Norge kun er plantet. Vaupell siger, at den ikke findes nord f. Limfjor- den, men Hemberg (1913) har faaet Oplysninger fra Skovrider Colding om, at den findes spredt i Øst-Vend- syssel (Dronninglund- og Sæ- by Skove). Dens nordligste naturlige Voksested i Europa er altsaa her ved 570 20' NBr., men Hemberg mener, at den endnu ikke har naaet sin kli- matiske Nord-Grænse ; endnu Fig. 55. Avnens Forekomst i Europa angivet ved den yed Stockholm modner den kraftige Linie. Efter Kirchner, Loew u. Schröter. ^ som dyrket sine Frø. I Sve- riges sydligste Del, syd for en Linie fra det sydlige Halland til den midterste Del af Øland er den en almindelig Bestanddel af Skovene. (Nærmere hos Hemberg). Om den øvrige Udbredelse i Europa kan henvises til Fig. 55. Avnen bliver især paa Bornholm og Lolland-Falster et middelhøjt Træ (6—12 m højt; sjælden meget over 20—25 m; Fig. 56), med en glat, grønlig graa Stamme, der minder om Bøgens, men er kantet med lave Kamme og flade Furer og kan være krum eller snoet. Paa Lolland træffes ofte Exemplarer, som har været topstævnede højt oppe. Efter Prytz fandt denne Stævning Sted, fordi Topkvi- stene var et yndet Vinterfoder for Vildt (og maaske Husdyr), samt fordi det, som Dyrene ikke aad, tilfaldt Skovens Personale eller Bøn- derne; dette sidste førte til, at man huggede tykke Grene eller Stam- mer ned. Oppermann afbilder en topstævnet Skov pa
Size: 1813px × 1378px
Photo credit: © Library Book Collection / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1800, bookdecade, booksubjectbotany, booksubjectplants
