. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 134 Kamre. Dens Syn er svagt, den bruger Følehornene, naar den skal finde Vej; paa Vandringer fjerner Individerne sig ikke langt fra hinanden og undersøger stadig Omgivelserne med Følehornene. Den lever næsten udelukkende af Bladlussukker fra Rodlus, som den dyrker. De af Bladlusene aflagte Æg bliver om Efteraaret samlet ind og opbevaret i Rederummene, hvorfra saa de nyklæk- kede Bladlus om Foraaret bliver bragt tilbage til Værtplantens Rød- der. Den besøger ogsaa Larver af Lycaena. Bryllupsflugten fal- der fortrinsvis i j
. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 134 Kamre. Dens Syn er svagt, den bruger Følehornene, naar den skal finde Vej; paa Vandringer fjerner Individerne sig ikke langt fra hinanden og undersøger stadig Omgivelserne med Følehornene. Den lever næsten udelukkende af Bladlussukker fra Rodlus, som den dyrker. De af Bladlusene aflagte Æg bliver om Efteraaret samlet ind og opbevaret i Rederummene, hvorfra saa de nyklæk- kede Bladlus om Foraaret bliver bragt tilbage til Værtplantens Rød- der. Den besøger ogsaa Larver af Lycaena. Bryllupsflugten fal- der fortrinsvis i juli—August og fuldbyrdes i Eftermiddagstimerne under Sværmdannelse. Hannen bæres af Hunnen, der kan parre sig med flere Hanner. Kolonidannelsen er selvstændig. Larverne æder selvstændigt, de faar af Arbejderne serveret Stykker af Orme o. 1., som de borer sig ind i. Arten er vidt udbredt, den findes fra Atlanterhavet til ind i Sibirien og fra Skandinavien til Middelhavslandene; i det høje Nord mangler den dog. I Danmark er den udbredt over hele Landet. 6. L. (C.) umbra tus (Nyl.). 2 og $ : Hovedet er saa bredt som langt eller lidt bredere (især hos Hunnerne), det er bredere bagtil end over Forhjørnerne og har svagt rundede Sider; Bag- randen er svagt indbuet, hos Arbejderne næppe synligt, hos Hun- nerne stærkere. Pandefuren er svag hos Arbejderne, tydeligere hos Hunnerne, hvor den naar til den forreste Ocel. Øjnene er ret store hos Hunnerne, men for- holdsvis smaa hos Arbejderne, hvor ogsaa Ocellerne er yderst smaa. Paa Følehornenes Svøbe er 1. Led ca. dobbelt saa langt som tykt, de efterfølgende Led er højst lidt længere end tykke og bliver gradvis tykkere mod Spid- sen. Kindbakkerne har 8, under- tiden 9 Tænder af forskellig Stør- relse. Paa Kæbepalperne er de 2 Endeled ganske korte, tilsammen næppe længere end 4. Led. For- kroppen er lidt kraftigere bygget end hos flavus. Skællet er navn- lig hos Arbejderen meget slankere. Fig. 87. Fig. 86. L
Size: 1450px × 1723px
Photo credit: © Central Historic Books / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookauthordansknat, bookcentury1900, bookdecade1900, bookyear1907
