. Bergens Museums aarbok. IB Haakon Schetelig. [Nr. 13 har tænkt sig, er fundforholdene i graven paa Svingesæter. Miniatyr- øksen fig. 7 fandtes i graven ved beltet, sammen med de smaa redskaper som er vanlige i kvindegraver, kniv, nøkkel og haand- snelle. At øksen skulde være et leketøi falder her bort av sig selv. Det forekommer mig ogsaa at naboskapet maa tillægges nogen betydning, og at man ialfald snarere skulde vente at den var et redskap end et symbolsk øksebillede. Jeg vil ialfald først fæste opmerksomheten ved denne mulighet, som for mig ser mere nærliggende ut end den symbolske forkl
. Bergens Museums aarbok. IB Haakon Schetelig. [Nr. 13 har tænkt sig, er fundforholdene i graven paa Svingesæter. Miniatyr- øksen fig. 7 fandtes i graven ved beltet, sammen med de smaa redskaper som er vanlige i kvindegraver, kniv, nøkkel og haand- snelle. At øksen skulde være et leketøi falder her bort av sig selv. Det forekommer mig ogsaa at naboskapet maa tillægges nogen betydning, og at man ialfald snarere skulde vente at den var et redskap end et symbolsk øksebillede. Jeg vil ialfald først fæste opmerksomheten ved denne mulighet, som for mig ser mere nærliggende ut end den symbolske forklaring. Sikker er den natur- ligvis ikke, saa længe vi ikke kan si bestemt, hvad man skulde ha brukt de smaa økseformete redskaper til i vikingetiden; men den „symbolske" forklaring kan naturligvis heller ikke bevises. Som en paralel der kan ha sin interesse vil jeg nævne at man i moderne tid har brukt smaaøkser til forskjellige formaal. „Knap- huløkser" har været brukt de fleste steder i Norge og Sverige og brukes tildels ) Saavidt vi vet brukte de ikke knaphul i klærne i vikingetiden, og det er altsaa ude- lukket at redskapet er identisk med de smaa økser fra vikingetiden. Men det tales ogsaa i andre forbindelser om at hugge i tøi, f. eks. hugge tunger i kanten, og jeg tror ikke det er urimelig at de smaaøkser vi har gjennemgaat, kan ha været til et haandarbeide i den retning. Det kan igjen mindes om at øksen fra Svingesæter fandtes i en kvinde- grav, og at det i graven ogsaa var synaaler foruten haandsnellen. For tiden kan vi vist ikke komme spørsmaalet nærmere. Men skulde. Fig. 18. Vi. Bronse. Efter Aspelin, fig. 940. 1) Godseier GL F. Heiberg, Amble, har velvillig meddelt mig at de endda kan findes i bruk i Sogn. Skolebestyrer B. E. Bendixen har, efter hvad han har været saa elskværdig at oplyse mig om, for længere tid siden set dem i bruk i Todalen paa Nordmøre. Der er de nu forsvundet; ialfald har jeg adjunkt Wilh. Lund
Size: 1860px × 1343px
Photo credit: © Library Book Collection / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookauthorbergensmuseum, bookcentury1900, bookdecade1910, bookyea
