. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. — 185 — altsaa hos G. anglica. Med denne Sammenligning for Øje er man berettiget til at mene, at de unge Skudspidsers Værn mod Kulde, men især overfor tør Luft er lidt udviklet. Og den Antagelse ligger da nær, at G. anglica's Udbredelse i Egne af Europa med for- holdsvis stor Luftfugtighed skyldes netop denne mindre gode Beskyttelse af Skud- spidsen. Bladenes Overhud har saa vel paa Over- som paa Undersiden stærkt fortykkede og kutiniserede Ydervægge. De fleste Overhuds- celler har forslimede Indervægge. Spalte- aabninger findes paa begge Sider og
. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. — 185 — altsaa hos G. anglica. Med denne Sammenligning for Øje er man berettiget til at mene, at de unge Skudspidsers Værn mod Kulde, men især overfor tør Luft er lidt udviklet. Og den Antagelse ligger da nær, at G. anglica's Udbredelse i Egne af Europa med for- holdsvis stor Luftfugtighed skyldes netop denne mindre gode Beskyttelse af Skud- spidsen. Bladenes Overhud har saa vel paa Over- som paa Undersiden stærkt fortykkede og kutiniserede Ydervægge. De fleste Overhuds- celler har forslimede Indervægge. Spalte- aabninger findes paa begge Sider og er en Smule indsænkede under Overhudens Niveau. Bladene er nærmest isolateralt byggede (Fig. 17); dog er Palissadevævet mindre udpræget ^ Genist+a B*&c^ ' 55 i o Y)e\ af Tværsnit af Blad. mod Undersiden (2—3 Geller i Bækken) end Ca. 72:1. mod Oversiden (3—4 Geller i Bækken), men en mere ligelig Udvikling ses ogsaa. Som hos de ovenfor be- skrevne Arter findes meget tydelige Karstrængskeder. De smalle Blade paa Tornskuddene er byggede som de øvrige Sarothamnus scoparius. Gyvelen er udbredt i det meste af Europa. I Nord-Tyskland er den hyppigst mod Nordvest. I Sverige forekommer den i Skaane og Upland (den antages — efter Neuman — fra Begyn- delsen af at være saaet), men er sjælden, og i Norge findes den kun paa et Par Lokaliteter vildt voksende. For Danmarks Vedkommende er Sarothamnus som bekendt hyppigere paa Halvøen end paa Øerne: ogsaa Nord for Limfjorden er den i vore Dage almindelig paa mange Punkter1). Bimeligvis er Indvandringsvejen for Sarothamnus den samme som for Genista- Arterne; den er naaet op i Danmark fra det nordvestlige Tyskland og er trængt stedse nordligere frem ; meget sandsynlig er den af E. Warming udtalte Formodning, at den fra Vendsyssel er kom- men til Sydspidsen af Norge (58). I Vendsyssel breder Gyvelen sig stærkt — i Følge Vidnesbyrd fra forskellige, som har haft Lejlighed til at gøre denne Iagttagels
Size: 1369px × 1825px
Photo credit: © Library Book Collection / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1800, bookdecade, booksubjectbotany, booksubjectplants
