Dansk forstzoologi . en Fælde) en Rødmus, der ved Undersøgelsen viste sigat have Bark af samme Træ i sin Mave; Reiss fangede ved be-gnavede Lærketræer Rødmus med »Partikler af Lærkebark« i Maven;Coester fangede i begnavede Lærke og Bævreasp flere Rødmus ogen skød han, medens den sad og gnavede. At Skovmusen, derligesom Rødmusen klatrer, ikke tager Del i Arbejdet og navnligikke — som man har ment — gnaver Askebark, fremgaar af Iagt-tagelser paa fangne Exemplarer (se min Afliandl. S. 11), der ikkerørte de Grene, der var lagt for dem, medens fangne Rødmusnetop (anf. St. S. 16) med god Appetit afb
Dansk forstzoologi . en Fælde) en Rødmus, der ved Undersøgelsen viste sigat have Bark af samme Træ i sin Mave; Reiss fangede ved be-gnavede Lærketræer Rødmus med »Partikler af Lærkebark« i Maven;Coester fangede i begnavede Lærke og Bævreasp flere Rødmus ogen skød han, medens den sad og gnavede. At Skovmusen, derligesom Rødmusen klatrer, ikke tager Del i Arbejdet og navnligikke — som man har ment — gnaver Askebark, fremgaar af Iagt-tagelser paa fangne Exemplarer (se min Afliandl. S. 11), der ikkerørte de Grene, der var lagt for dem, medens fangne Rødmusnetop (anf. St. S. 16) med god Appetit afbarkede Ask og Weymouths-fyr. Markmusen klatrer ikke, saa om den kan der ikke være Tale;Hasselmusen lever hos os tildels slet ikke paa de Steder, hvor detbeskrevne Gnav findes. Om Egerngnav kan der heller ikke bliveSporgsmaal: Gnavsporene er for fine. Gnavet tildels for nær vedJorden eller paa altfor tynde Grene; det utvivlsomme Egerngnav ^ Se Tidsskr. f. Skovvæsen 8. Bd. A S. 91—95. TAVLE ke af en Weymouthsfyr, 5 Tommer i Diameter foroven, gnavet af Rød mus. — Vs. Rødmusen. ^j har i det hele en ganske anden Karakter end det ovenfor omtalteGnav. Overhovedet kan man sige, at næsten alt højtsiddende Muse-gnav skyldes Rødmusen. Naturligvis kan det dog enkeltvis fore-komme, at et ungt Træ ved at blive begravet i en Kvasbunke ellerSnedrive bliver tilgængeligt i storre Hojde for den ikke klatrendeMarkmus (se nedenfor) og saaledes bagefter viser et højtsiddendeGnav, som ikke skyldes Rødmusen. Er en Træart hyppigeregnavet i nogen Hojde over Jorden, kan man rolig tilskrive Rød-musen Skaden; er det derimod en Sjældenhed, at noget saadantfindes, kan man ikke uden videre erklære Gnavet før Rødmuse-gnav, men det maa forst undersøges i hvert Tilfælde, om Førholdetikke er søm ovenfor nævnt. Af andre Træarter, for hvis Vedkommende jeg her fra Landethar Erfaring for Rødmusegnav, kan nævnes Avnbog, Douglas-gran øg Østerrigsk Fyr^. Paa Bøg
Size: 1123px × 2227px
Photo credit: © The Reading Room / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1900, bookdecade1900, bookiddanskforstzo, bookyear1904
