. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 315 g'E. Opholdssted Levevis Gennemsnits- længde i mm. - Maj—August, September II II August—September III j! August—September IV August—November V Septb.,Novb.—April, Maj VI Maj—Juni, Juli Atlanterhav over dybtVand \ ligesaa, eller lidt j nærmere Kysten paa lavere Vand nær Kysten Kvsterne (salt, brakt eller ferskt Vand) pelagisk pelagisk pelagisk pelagisk delvispelagisk paa Bunden 75,8b (Juni) 73,r,i (Januar) 70,56 (Marts,April) 65,7n (Juni) En meget stor Del af Aaleyngelen søger op i Fersk- vand. Denne Opstigning kan hos
. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 315 g'E. Opholdssted Levevis Gennemsnits- længde i mm. - Maj—August, September II II August—September III j! August—September IV August—November V Septb.,Novb.—April, Maj VI Maj—Juni, Juli Atlanterhav over dybtVand \ ligesaa, eller lidt j nærmere Kysten paa lavere Vand nær Kysten Kvsterne (salt, brakt eller ferskt Vand) pelagisk pelagisk pelagisk pelagisk delvispelagisk paa Bunden 75,8b (Juni) 73,r,i (Januar) 70,56 (Marts,April) 65,7n (Juni) En meget stor Del af Aaleyngelen søger op i Fersk- vand. Denne Opstigning kan hos os begynde fra April, men falder vistnok oftest senere, idet Glasaalene holder sig ude i det forholdsvis varme Hav, indtil Vandløbene er passende varme. Det ligger i Sagens Natur, at de Kyster, der paa Grund af det dybe Vands Nærhed faar en tidlig Opgang af Aaleyngel, tillige faar en rigelig Opgang. Saa rigelig kan den være, at de spæde Aal bliver Gen- stand for Fiskeri og faar særlige Navne; de fiskes baade i Italien (montata), paa Spaniens Nordkyst (angulas), paa Frankrigs Middelhavskyst (bouirons), Atlanterhavs- og Kanalkyst (montée, pibales o. s. v.), paa den irske Sydvest- kyst og i Bristolkanalen (eel-fare, elver). Hos os fore- kommer de selvfølgelig ikke i saa store Mængder, og Navnet „Aalefaring", som nu almindelig bruges baade for den opstigende Glasaal og dens Vandring, er da ogsaa kunstig indført. I Virkeligheden maa det vel bero mest paa Aarets Strømforhold, om vor Forsyning med Aale- faring bliver rigelig eller kneben; dog ved man endnu intet om, hvorvidt Aalen leger lige stærkt hvert Aar. Og- saa indenfor vort Land er der naturligvis Kyster, der lig- ger særlig godt for Aalefaringen. Forholdet er langtfra fyldestgørende undersøgt, men det synes, som om-den rige- ligste Tilgang af Aalefaring finder Sted i de vestjydske Aaer og paa Nordsjælland. Som ventelig er, svinger Op- gangens Mængde en Del fra Aar til Aar de forskellige
Size: 2540px × 984px
Photo credit: © Central Historic Books / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookauthordansknat, bookcentury1900, bookdecade1910, bookyear1914
