Naturen; illustreret maanedsskrift for populaer naturvidenskab . af træstof bliver rent skallerne kommer dernæst et lag af noget større celler, dervæsentlig indeholder glutin, det vil sige kvælstofholdige forbindelserog forholdsvis lidet stivelse, og indenfor dette lag igjen den egenthgekjerne af endnu større tyndvæggede celler, der væsentlig indeholderstivelse i bitte smaa korn, men tillige noget albumin, glutin og den nedre ende af kornet ligger kimen, eller spiren, hvoraf dennye plante udvikler sig, og i den øvre ende sidder en del smaa haar,det saakaldte skj
Naturen; illustreret maanedsskrift for populaer naturvidenskab . af træstof bliver rent skallerne kommer dernæst et lag af noget større celler, dervæsentlig indeholder glutin, det vil sige kvælstofholdige forbindelserog forholdsvis lidet stivelse, og indenfor dette lag igjen den egenthgekjerne af endnu større tyndvæggede celler, der væsentlig indeholderstivelse i bitte smaa korn, men tillige noget albumin, glutin og den nedre ende af kornet ligger kimen, eller spiren, hvoraf dennye plante udvikler sig, og i den øvre ende sidder en del smaa haar,det saakaldte skjæg. Saavel kimen som skjægget udmerker sig ikemisk henseende ved sit store indhold af bitterstoffer. Man. søgerderfor altid at skaffe disse dele væk ved at kutte enderne af kornetfør det males, „spidse kornet, som det heder. Formalingspi-ocessen, hvorved kornet omdannes til mel, bestaar iat skille kjernen fra skallene og knuse disse til henholdsvis melog klid. I den allerældste tid skede dette ved knusning af det tørre korn 21 Q^ o. -JQ ««. o ho 5 22 i mortere med efterfølgende sigtuing, saaledes som tydelig kan seespaa fig. 8, der er en kopi efter et gammel ægyptisk vægmaleri. Detvil indsees, at denne methode skaffer et meget rent mel at den indrekjerne, da denne er sprød og knuses let, mens skallerne er seige ogmodstaar knusningen. Ved sigtningen vil altsaa skallerne skilles fuld-stændig fra kjernen. De gamle ægyptere paa Potifar og Josefs tidliar saaledes ved sine sammenkomster kunnet delikatere sig med lige-saa fint og lividt hvedebrød som det, vore bagermestere nu tildagslaver af konditormel. Men var denne ældgamle knusningsproces endteknisk fuldkommen, forsaavidt som produktet blev godt, saa var dentil gjengjæld saa langvarig, saa besværlig og krævede en saadanmængde menneskeligt arbeide, at den i kultursamfund kun blev muligved hjælp af et stort slavehold. Det fine brød maatte altsaa i denne
Size: 914px × 2735px
Photo credit: © The Reading Room / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1800, bookdecade1890, bookidnaturenillus, bookyear1897
