Naturen; illustreret maanedsskrift for populaer naturvidenskab . delige eksistensbetingelser for de levende væsener. Imidlertidbevirker denne forskjel, at den uhindrede udbredelse af mange livs-former hemmes af de klimatiske forholde paa jorden, hvilke for mangedyr og planter danner uoverstigelige skranker; vi maa derfor i dennese en vigtig aarsag til den forskjelligartede udbredelse af livet paavor klode. Migrationen møder ogsaa mangfoldige andre hindringer, og talrige 83 farer som pest, forfølgelser, mangel paa næring og lignende truer devandrende paa deres vei. Ogsaa i jordens form, fordeli
Naturen; illustreret maanedsskrift for populaer naturvidenskab . delige eksistensbetingelser for de levende væsener. Imidlertidbevirker denne forskjel, at den uhindrede udbredelse af mange livs-former hemmes af de klimatiske forholde paa jorden, hvilke for mangedyr og planter danner uoverstigelige skranker; vi maa derfor i dennese en vigtig aarsag til den forskjelligartede udbredelse af livet paavor klode. Migrationen møder ogsaa mangfoldige andre hindringer, og talrige 83 farer som pest, forfølgelser, mangel paa næring og lignende truer devandrende paa deres vei. Ogsaa i jordens form, fordelingen af landog hav paa dens overflade i dennes konliguration i det hele har vibetydningsfulde biogeografiske faktorer. Jordens kugleform^) bevirker, at alle bevægelser paa dens over-flade er dele af en kreds, og fortsættes de helt mndt, faar man ensluttet cirkel. Vi faar derfor udbredelsesbælter eller zoner af størreeller mindre udstrækning. Livet paa jorden er anvist et indskrænketrum, i hvilket det altid vender om, maa møde sig selv og altid paany. Fig. 17. Kart i Steinhaiisers projektion. slaa ind paa gamle veie (Ratzel). Dette gjælder da fornemmeligmennesket, der besidder størst vandringsevne og vandrelyst. For landdyrene og landplanternes vandring danner ikke alenehavet, men ogsaa sund og kanaler uoverstigelige hindringer, hvorforlandmassernes fordeling stedse maa tåges i betragtning ved de biogeo-grafiske undersøgelser. Ser vi paa et kart i Steinhausers projektion(fig. 17), vil vi faa et godt billede af, hvordan fastlandene er samledemod nord, mens de sydover gaar mere og mere fra hinanden, for paa 1) Dens afvigelse fra den virkelige kngleform, den saakaldte „geoidform,er her ikke af betydning. 84 den sydlige halvkugle at løbe ud i tre spidser Sydafrika, Sydamerikaog Australien med Ny-Seeland.^) Disse spidser er saaledes vidt fjernet fra hinanden ved store have,der danner den skarpeste grænse for alle paa landjorden levende orga-nismer. Selv mennesket h
Size: 1594px × 1567px
Photo credit: © The Reading Room / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1800, bookdecade1890, bookidnaturenillus, bookyear1897
