. Bergens Museums skrifter. 44 Hovedsædet for Sværdtilviricningen synes imidlertid baade før og efter Folkevandringstiden at have holdt sig i Nær- heden af de gamle Tilvirkningssteder i Sydtydskland og langs Rhinen. Spataen vedblev som Grundtype, om end Udviklingen i Aarhundredernes Lob medførte enkelte Forandringer saavel i Klingens som Haandtagets. enkelte Dele. Medens de ældre Klinger gjerne har flere fordybede Striber langs Siderne, facetteret eller spidst ovalt Tværsnit, viser det overveiende Flertal af Vikingetidens tvæeggede Sværd en dyb Hulrand paa hver Fladside, i almindeligh
. Bergens Museums skrifter. 44 Hovedsædet for Sværdtilviricningen synes imidlertid baade før og efter Folkevandringstiden at have holdt sig i Nær- heden af de gamle Tilvirkningssteder i Sydtydskland og langs Rhinen. Spataen vedblev som Grundtype, om end Udviklingen i Aarhundredernes Lob medførte enkelte Forandringer saavel i Klingens som Haandtagets. enkelte Dele. Medens de ældre Klinger gjerne har flere fordybede Striber langs Siderne, facetteret eller spidst ovalt Tværsnit, viser det overveiende Flertal af Vikingetidens tvæeggede Sværd en dyb Hulrand paa hver Fladside, i almindelighed lige fra Roden til henimod den afrundede Od. Haandtaget har samtidigt udviklet sig væscntlig i solid Retning med kraftige Hjalt af Jern og stor Endeknap. Indrehjaltet antager dog efterhaanden mere og mere Karakter af Parerstang og danner med Klingen en Kors- form, der efterhaanden fik en over hele Europa almindelig Udbredelse, vistnok fordi Tidens religiøse Opfatning tillagde denne Form en symbolsk hellig Bet3'dning. I Regensburg, Køln og Solingen har Klingetilvirkningen og Staalfabrikationen gamle Ahner og allerede tidlig blev flanderske Staalarbeider meget efterspurgte. IVIen især synes Vaabentilvirkningen i hele Rhindalen â ea i det nordvestlige Tydsldand at have tÃ¥get et stort Opsving under Karl den Stores krigerske og kraftige Regjering, der ivrig tog sig af den indenlandske Industris og særlig af Smedehaandværkets Udvikling. Provins- bestyrerne fik Befaling at sørge for dygtige Haandværkere, og blandt disse nævner Keiseren Jern- smedene (Grovsmedene) først (Monum. germ. III, S. 1S4, Pertz). Han havde ogsaa Anledning til praktisk at erfare, hvormeget Overlegenhed i Bevæbning har at betj'de. Med Iver sogte han der- for at forbedre sine Soldaters Udrustning, og Vaabentilvirkningen har under ham t3^deligvis faaet en Udbredelse og et Omfang, der kunde minde om Romerherredømmets Dage. Overensstemmelsen strækker sig
Size: 834px × 2996px
Photo credit: © Library Book Collection / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookauthorbergensm, bookcentury1800, bookdecade1880, bookyear1889
