. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 65 Føletraade. Begge Brystfinner er veludviklede. Baade Øjen- og Blindsidens Skæl er ru. Sidelinien er ret. Farven paa Øjensiden er i Reglen mørkebrun, næsten sort, med sort Marmorering, men ikke sjælden er den lysere, gul- brun med mørk Marmorering og rødgule Pletter; Øjen- sidens Brystfinne har altid en stor, sort Plet; Blindsiden er hvid. Krophøjden er forholdsvis større hos Hunnerne end hos Hannerne og de unge; derimod er Brystfin- nerne forholdsvis længst hos Hannerne. R 70—87; G 54-73; Br 7—9; Bu 4—6; H 3+14 + 3. Tun
. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 65 Føletraade. Begge Brystfinner er veludviklede. Baade Øjen- og Blindsidens Skæl er ru. Sidelinien er ret. Farven paa Øjensiden er i Reglen mørkebrun, næsten sort, med sort Marmorering, men ikke sjælden er den lysere, gul- brun med mørk Marmorering og rødgule Pletter; Øjen- sidens Brystfinne har altid en stor, sort Plet; Blindsiden er hvid. Krophøjden er forholdsvis større hos Hunnerne end hos Hannerne og de unge; derimod er Brystfin- nerne forholdsvis længst hos Hannerne. R 70—87; G 54-73; Br 7—9; Bu 4—6; H 3+14 + 3. Tungens sædvanlige Længde er tre—fire Deci- meter, men ved England kan den blive over seks Decimeter lang, og den skal der kunne blive over tre Kilogram vægtig, medens den almindelige Vægt knap er et halvt Kilogram. Dens Udbredelsesomraade gaar mod Nord til Stadt paa Nor- ges Kyst (62° n. Br.) og derfra langs Europas Vest- kyst og Middelhavskyst; ved Amerika findes den ikke. I vore Have er den alminde- lig i Vesterhavet, Skagerak, Kattegat, det nordlige Øre- sund og Samsøhavet, medens den er faatallig i det øvrige Bælthav og i den vestlige Østersø; i den egentlige Østersø vides den ikke taget i nyere Tid, men fra ældre Tid findes der Beretning om, at den er fanget ved Abekås paa Skaanes Sydkyst og mulig ved Bornholm. Tungen findes om Sommeren helt inde ved Kysten paa faa Decimeters Dybde og ud til henved fyrretyve Meters Dybde. Om Vinteren trækker den ud paa dybere Vand vel indtil Hundrede Meters Dybde. Den ynder sandet eller gruset Bund om Sommeren, men lever om Vinteren ude paa den bløde Lerbund; derfor træffes den ikke inde i i Bændeltangen, men derimod ofte — særlig de unge — paa de nøgne Sandrevler langs Kysten. Et udmærket Be- C. V. Otterstrøm: Fisk II. 5. Fig. 36. Hoved af Tunge, set fra Blindsiden. a — det forreste Næse- bor, b — det bageste Næsebor. (Efter Holt & Byrne).. Please note that these images are extracte
Size: 1382px × 1809px
Photo credit: © Central Historic Books / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookauthordansknat, bookcentury1900, bookdecade1910, bookyear1914
