. Beretning om undersøgelserne af Jakobshavns-Isfjord og dens omgiverlser fra foraaret 1903 til efteraaret 1904. Jakobshavns Isfjord, Denmark; Botany. 167 Jr. Fra Klavshavn gik altsaa Rejsen over Jakobshavn, hvor jeg hentede Proviant, til Rodebay, en mindre Boplads, hvis Navn stammer fra den hollandske flvalfangstlid. Hvorfor den har faaet Navnet Rodebay o: røde Bugt er usikkert. Fjel- dene deromkring er ikke rødere end andre Steder. Paa grøn- landsk hedder den Okaitut (Skarvene); Navnet stammer fra, at der i sin Tid i de stejle Fjelde bag den nuværende Boplads rugede Skarve. Efter hvad en Grø
. Beretning om undersøgelserne af Jakobshavns-Isfjord og dens omgiverlser fra foraaret 1903 til efteraaret 1904. Jakobshavns Isfjord, Denmark; Botany. 167 Jr. Fra Klavshavn gik altsaa Rejsen over Jakobshavn, hvor jeg hentede Proviant, til Rodebay, en mindre Boplads, hvis Navn stammer fra den hollandske flvalfangstlid. Hvorfor den har faaet Navnet Rodebay o: røde Bugt er usikkert. Fjel- dene deromkring er ikke rødere end andre Steder. Paa grøn- landsk hedder den Okaitut (Skarvene); Navnet stammer fra, at der i sin Tid i de stejle Fjelde bag den nuværende Boplads rugede Skarve. Efter hvad en Grønlænder meddelte, var disse nu udryddet her. Bopladsen lig- ger ved en temmelig fladvandet Bugt med god Ankergrund — formodentlig Aarsagen til, at de hollandske Hvalfangere holdt til her —. Befolkningen er behage- ligere at have med at gøre end Klavshavnerne og Jakobshavnerne. Fra Rodebay gik Rejsen videre til Klokkerhuk. Kone- baadene plejer, naar Vejret er godt, at gaa over det tre Mil brede Farvand mellem Kangårssuk og S ark åta, den sydligste lavere Del af Arveprinsens-0 (paa grønlandsk A g dl uto k). Vejret var lidt ustadigt denne Gang, og derfor gik Konebaadsstyreren helt op til Niakornak, før han satte over. Da vi kom om- kring Øens Sydspids begyndte det at friske op, saaledes at vi maatte slaa os ned ved Klokkerhuk, hvor vi paa Grund af daarligt Vejr maatte blive to Dage. Selve Klokkerhuk er en lille knoldformet Halvø forbundet med Hovedlandet ved en flad Strækning (Fig. 1). Denne Landtange er dannet ved, at de skiftende nordlige og sydlige Vinde har kastet Grus og Sten op i en Vold. For Øjeblikket bryder Havet ned, hvad det tidligere har opbygget, formodentlig fordi Landet sænker sig. Tidligere var. Fig. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original Engell, Magnus Corneliu
Size: 1108px × 2255px
Photo credit: © Library Book Collection / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1900, bookdecade1900, booksubjectbotany, bookyear1909
