. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 153 B. echinata er vidt udbredt i arktiske egne, hvor den forekommer langs Ishavets kyster, Vest- og Østgrønland, Spitsbergen, Novaja Zemlja og Beringshavet. I det boreale område er den fundet i Stillehavets vestlige del, ved Puget Sound, og langs den østamerikanske kyst fra St. Lawrence gulfen til Martha's Vineyard; i europæiske farvande kendes den fra Island, Færøerne, Skotland og Nordengland, Barents-. A Fig. 63*. Boltenia echinata. havet, det Hvide Hav, den vestnorske kyst. Skagerak og Kattegat. Den er i vore farvande
. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 153 B. echinata er vidt udbredt i arktiske egne, hvor den forekommer langs Ishavets kyster, Vest- og Østgrønland, Spitsbergen, Novaja Zemlja og Beringshavet. I det boreale område er den fundet i Stillehavets vestlige del, ved Puget Sound, og langs den østamerikanske kyst fra St. Lawrence gulfen til Martha's Vineyard; i europæiske farvande kendes den fra Island, Færøerne, Skotland og Nordengland, Barents-. A Fig. 63*. Boltenia echinata. havet, det Hvide Hav, den vestnorske kyst. Skagerak og Kattegat. Den er i vore farvande en sjælden art, som kun få gange er taget i det nordlige og sydvestlige Kattegat (sydøst for Læsø, ved Samsø og i Sejrøbugten) og derfra findes et stykke ned i Storebælt, hvor den er taget på Elefantgrunden, og i det nordlige Øresund (udfor Hellebæk og syd for Hålsingborg). Fra Limfjorden er arten ikke kendt. Noget hyppigere, omend langtfra almindelig, er den langs kysten af Bohuslån. Den forekommer fra ebbegrænsen ned til 150, sjældnere 200 m, og er i danske farvande truffet på 15-35 m dybde. Arten er altid fasthæftet til et fast underlag og findes for- trinsvis på sten-, skal- eller ren klippebund, men kan også slå sig ned på sandbund, når denne blot indeholder sten eller skaller. løvrigt sætter den sig gerne på laminariehapterer, Lithothamnion og rurer og har visse steder en forkærlighed for andre søpunge, især Ascidia mentula og callosa og for- skellige styelider. Det er en ejendommelighed at dyrene på- faldende ofte sidder parvis eller i småklynger på 3-5 individer. Æggene er ret små (0,18 mm) og tilbageholdes i højre og venstre kappehulehalvdele, hvor deres udvikling finder sted. Ved New England er yngletiden fra juli til september; de få daterede fund fra Danmark afgiver ikke basis for sammen- Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability -
Size: 1808px × 1383px
Photo credit: © Central Historic Books / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookauthordansknat, bookcentury1900, bookdecade1900, bookyear1907
