. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 188 Disse deler sig temmelig uregelmæssigt i talrige, smalle Afsnit. Mens Koloniens ældre Dele er brune og uigennem- sigtige, er de yngste Spirer hvidlige og fuldkommen vandklare. I tørret Tilstand viser hele Kolonien en pur- purrød Farve, Baade Zoøcier og Oøcier er tynde som Papir. De meget langtstrakte Zoøcier staar i to Rækker og indsnævres stærkt nedadtil. Det foroven brede, forneden tilspidsede Mundingsfelt indtager næsten hele Zoøciets forreste Væg. Ydervæggen er trukket frem og tillige rullet indad. Dens øverste Hjø
. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 188 Disse deler sig temmelig uregelmæssigt i talrige, smalle Afsnit. Mens Koloniens ældre Dele er brune og uigennem- sigtige, er de yngste Spirer hvidlige og fuldkommen vandklare. I tørret Tilstand viser hele Kolonien en pur- purrød Farve, Baade Zoøcier og Oøcier er tynde som Papir. De meget langtstrakte Zoøcier staar i to Rækker og indsnævres stærkt nedadtil. Det foroven brede, forneden tilspidsede Mundingsfelt indtager næsten hele Zoøciets forreste Væg. Ydervæggen er trukket frem og tillige rullet indad. Dens øverste Hjørne løber ud i en lille Spids og bærer yder- mere en kraftig, rund Torn, som er forsynet med et Led ved Sokkelen. Hos norske Eksemplarer kan denne Torn være mindre end den her tegnede og ikke leddelt. Aviculariet, som er stort og lige saa langt som Zoøciets Bredde, sidder omtrent ud for Zoøciets Midte. Kammerets Hvælving er temmelig ubetydelig; Næbbet er bøjet i omtrent en Tredie- del af sin Længde og har en meget kort Krog i Enden. Mandiblens Hage er tydelig. De helt flade Oøcier er halvkugleformede, naar de ses fra Siden. Saavel Oøciets Dække, Ekto-Oøciet, som Oøciets indre Lag, Endo-Oøciet, er ufuldstændigt udviklet paa Oøciets Forside. Derfor ses forfra mere end Halvdelen af den hudagtige Blære, der hos alle øvrige indenlandske Bugula-Arter i større Ud- strækning dækkes af Oøciets forkalkede Forside. Rodtræv- lerne danner et tykt Filt i Bunden af Kolonien. Arten fæster sig paa Hydroider og Skaller. Den maa henregnes til vor Fauna, thi den er fundet i Skagerak, om end hidtil kun nær den svenske Kyst. løvrigt kendes Arten fra de britiske Kyster med Scarborough (York). Fig. 98. Bugula pur- purotincta Norm. (efter Hincks.). Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original
Size: 1124px × 2223px
Photo credit: © Central Historic Books / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookauthordansknat, bookcentury1900, bookdecade1900, bookyear1907
