Archive image from page 123 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske danmarksfaunaill11dans Year: 1912 118 vekslende hældende til venstre og højre; de kan lægges ned i en Fure. Ryg- og Gatfinnens Bagkant er fæstet til Kroppen med Finnehud. Rygpiggene sidder paa en Rygkøl; langs Sidelinien gaar en Rad af kølede Plader, og Bækkenets og Skulderbæltets Ben springer ogsaa frem som Kanter, hvoraf Følgen er, at Kroppen er femkantet. Langs Halens yderste Del danner Sideliniens Benplader en mer eller mindre høj Køl, saa at d
Archive image from page 123 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske danmarksfaunaill11dans Year: 1912 118 vekslende hældende til venstre og højre; de kan lægges ned i en Fure. Ryg- og Gatfinnens Bagkant er fæstet til Kroppen med Finnehud. Rygpiggene sidder paa en Rygkøl; langs Sidelinien gaar en Rad af kølede Plader, og Bækkenets og Skulderbæltets Ben springer ogsaa frem som Kanter, hvoraf Følgen er, at Kroppen er femkantet. Langs Halens yderste Del danner Sideliniens Benplader en mer eller mindre høj Køl, saa at den meget spinkle Halestilk bliver bredere end høj. Sidelinien fuldstændig, men utydelig. Farven oventil i Reglen olivengrøn, neden- til sølvhvid, hos Hunnen dog fortil rustbrun; hyppig er Siderne marmorerede med gulgrønt, og der er en Række hvide Pletter langs Sidelinien; hele Halen olivengrøn. « Fig. 57. Tangsnarre. (Efter Zoologia danica). Kønsforskel kan iagttages, dels paa Farven, dels paa Kropformen, der særlig i Legetiden er tykkest hos Hun- nen, og endelig paa Brystfinnerne, der er størst hos Han- nen og her naar til Bugfinnernes Rod. R 14—15 + 5-7; G 1 + 5—7; Br 10-11; Bu 1 + 2; H x+ 12 + X. Tangsnarren bliver indtil tyve, men hyppigst kun ti til femten Centimeter lang. Dens Udbredelsesomraade rækker fra Nordkap til Gascognebugten og fra Irland til den syd- lige Del af den bottniske Bugt. Den er en Saltvandsfisk, der dog kan trives i ikke altfor brakt Vand; hos os er den sparsom i Vesterhavet og ikke saa almindelig i Katte- gat som i Sundet og Bælterne; i Østersøen aftager den efterhaanden indefter, saa at den i den østlige Østersø f. Eks. ved Bornholm er sjælden. Den holder sig paa bevokset Bund (Bændeltangsomraadet) og gaar fra Kysten ud til mindst ti Meters Dybde. Dens Føde er Smaadyr, særlig Krebsdyr. Tangsnarren er af en roligere Natur end Hunde-
Size: 2868px × 697px
Photo credit: © Bookive / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: 1900, 1910, 1912, americana, archive, biodiversity, blc, book, bookauthor, bookcentury, bookcollection, bookcontributor, bookdecade, bookpublisher, bookyear, dansk_naturhistorisk_forening, drawing, historical, history, illustration, image, k_benhavn_g_e_c_gad, mblwhoi, mblwhoi_library, page, picture, print, reference, vintage
