. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. 348 14. Àssimilationsarbejdet af Kronen (omtalt S. 172). Hos Vedbend ser man ofte den elegan- teste Bladmosaik ikke blot paa de Skud, der kryber paa Skovbunden (S. 136, Fig. 82), men især paa dem, der kryber op ad Bøgestammerne, trykte tæt ind til disse. Et Antal af vore Vedplanter har Bladene stillede i mere end 2 Rækker, enten med »spredt« Bladstilling eller med »modsatte« Blade. Her vil Bladmosaik sjælden være tydelig, og f. Ex. hos Æl, Birk, Eg og Ask er der næppe Spor deraf, men den ses dog hos nogle, f. Ex. Løn, navnlig paa Bladenes Størrels
. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. 348 14. Àssimilationsarbejdet af Kronen (omtalt S. 172). Hos Vedbend ser man ofte den elegan- teste Bladmosaik ikke blot paa de Skud, der kryber paa Skovbunden (S. 136, Fig. 82), men især paa dem, der kryber op ad Bøgestammerne, trykte tæt ind til disse. Et Antal af vore Vedplanter har Bladene stillede i mere end 2 Rækker, enten med »spredt« Bladstilling eller med »modsatte« Blade. Her vil Bladmosaik sjælden være tydelig, og f. Ex. hos Æl, Birk, Eg og Ask er der næppe Spor deraf, men den ses dog hos nogle, f. Ex. Løn, navnlig paa Bladenes Størrelse, og tydeligst paa de mere vandrette Grene. Pig. 189 viser Bladstillingen af en ung, lodret vok-. Fig. 191, Samlag af Skovsyre. Ermelunden. (E. W.) sende Ær, set ovenfra (jvfr. Fig. 60 S. 88), i fotografisk Gengivelse; Bladene i det enkelte Par er lige store og har lige lange Stilke, men de forskellige Kranse har forskellig Størrelse af Plader og Længde af Stilke, saa at ingen af dem kommer i Skygge under de højere staaende. Hermed maa saa Fig. 190 sammenlignes : den viser et Par vandrette Grene; Bladene i de enkelte Par har her forskellig Stør- relse og Stilklængde, og er ligeledes ordnede i en aaben Mosaik. Det er her de nedad eller udad vendte Blade, der er størst, og Tyngdeforhold synes at spille en Bolle ved Fremkomsten af denne »Anisofylli« (Ulighed i Bladstørrelse). Ganske tilsvarende kan man se hos alle smaa, vandrette Sidegrene i Omkredsen af Hestekastaniens Krone. Hos Naaletræerne er Naalene stillede i mange Retninger, ogsaa paa de vandrette Grene, men de er ikke lige store, idet de, der er stillede nærmest Grenens Overside, er de mindste; de er alle stillede saaledes, at de skygger mindst muligt for hverandre; tillige drejes. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original wor
Size: 1930px × 1294px
Photo credit: © Library Book Collection / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1800, bookdecade, booksubjectbotany, booksubjectplants
