. Bergens Museums aarbog. Science. 1909] De to runestener fra Tu og Klepp paa Jæderen. 17 kan fastslaaes som en bestemt type blandt vikingetidens billedfrem- stillinger, og- at den for samtiden har været forstaat som den kon- ventionelle fremstilling' av et kjendt op trin. Jeg tror ogsaa professor Gustafson har ret, naar han til samme gruppe regner enkelte smaa guldplater som bare har en figur (som Atlas fig. 49 og 53), naar denne figur typisk viser samme træk som den ene av parret paa de alt omtalte plater. Det kunde tænkes at den enkelte plate da maa ha hat sit motstykke i en anden med frems
. Bergens Museums aarbog. Science. 1909] De to runestener fra Tu og Klepp paa Jæderen. 17 kan fastslaaes som en bestemt type blandt vikingetidens billedfrem- stillinger, og- at den for samtiden har været forstaat som den kon- ventionelle fremstilling' av et kjendt op trin. Jeg tror ogsaa professor Gustafson har ret, naar han til samme gruppe regner enkelte smaa guldplater som bare har en figur (som Atlas fig. 49 og 53), naar denne figur typisk viser samme træk som den ene av parret paa de alt omtalte plater. Det kunde tænkes at den enkelte plate da maa ha hat sit motstykke i en anden med fremstilling av den anden figur; eller som jeg snarere tror, har den ene figur alene, utført i den vedtagne form, for samtidens betragtning været nok til med nødvendig tyde- lighet at betegne hvad man ønsket at fremstille, og har altsaa paa en maate alene kunnet representere det hele optrin. Fremdeles til den her foreliggende type vil jeg regne et litet kvindebillede fra Upland, som ikke er presset i guldblik, men støpt i bronse; avbildet her som fig. 12 efter Montelius : Kulturgeschichte Sch w edens, fig. 399. Saavel i dragt som i stilling minder dette meget om guld- platernes kvindefigurer. Derimot tror jeg ikke det samme om de av pro- fessor Gustafson til sammenligning anførte billeder (Gustafson, 1. c. s. 94, fig. 9—11). Ialfald to av disse maa snarere regnes til en anden av vikinge- tidens figurtyper „kvinden med drikkehornet", som er vel kjendt baade fra Gotlands billedstener og fra andre figurlige fremstillinger (se f. eks. Montelius: Kulturgeschichte Schwedens fig. 539). Billederne paa Tu-stenen synes at fremstille samme scene som vi har studert paa de smaa guldplater. Der er en mand og en kvinde, begge i det samme særlig for mandens vedkommende meget karakteristiske kostyme som guldplatenes figurer; manden er skjeg- løs og har kortklippet haar. Paa grund av den enkle utførelse i den haarde sten mangler alle enkeltheter, og figurenes armer er ikke antyd
Size: 1103px × 2266px
Photo credit: © Library Book Collection / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1800, bookdecade1890, booksubjectscience, bookyear1892
