Skrifter - Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab . en var lys av farve og fangedes om vaaren i Mens professor R. Collet bestemte Mjøsens sikform som Coregonuslavaretas, lavaretas, Lin. mener sikspecialisten prof. A Thienemann iMunster i W., som jeg har tilsendt endel sik fra Mjøsen, at Vormen-racen bør benævnes C. maræna Bloch var: norvegica, n. var. Videreskal oplyses, at han anser Vormen siken for en fra Laagen siken, vedgjællegitterets bj^gning tydelig adskilt, men meget nærstaaende varietet. 84 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 Bundefjorden. Fleresteds er »krøklesik« navnet paa en megetstor
Skrifter - Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab . en var lys av farve og fangedes om vaaren i Mens professor R. Collet bestemte Mjøsens sikform som Coregonuslavaretas, lavaretas, Lin. mener sikspecialisten prof. A Thienemann iMunster i W., som jeg har tilsendt endel sik fra Mjøsen, at Vormen-racen bør benævnes C. maræna Bloch var: norvegica, n. var. Videreskal oplyses, at han anser Vormen siken for en fra Laagen siken, vedgjællegitterets bj^gning tydelig adskilt, men meget nærstaaende varietet. 84 HARTVIG HUITFELDT-KAAS [1916 Bundefjorden. Fleresteds er »krøklesik« navnet paa en megetstor sort sik (op til 3—4 mærker), som har »maven fuld av krøkle».En fisker opgir at den har »spidst tryne, stort hode og storeøier.« Endelig har man i de sidste aar opstillet endnu en nysikrace, nemlig »dypvandssik« (eller »dypsik«), som tiskesblot paa meget stor dybde, f. eks. ved Gjøvik og i skal udmerke sig ved stor fedme, være relativt meget storog har som regel opblæst mave, naar den kommer paa det tø
Size: 3098px × 807px
Photo credit: © The Reading Room / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1, bookidskrifterdetkonge1916kong, booksubjectscience
