Dansk forstzoologi . end de er brede, er sædvanlig af Storrelse som en storHasselnød, men kan undertiden blive saa store som en Valnød; somunge er de gronne, senere bliver de brune. Samtidig med at Gallenudvikles vokser Lusene, der vedbliver at være vingeløse og somomgiver sig med en tæt »Uld«. Det er alle Hunner (GenerationNr. i), der snart lægger Æg ved Gallens Grund. Ungerne, derkommer ud af Æggene, kryber ind mellem Skællene i Gallen; deudvikler sig ligeledes til Hunner, men til vingede Hunner (Nr. 2) Boas : Forstzoologi. 25 386 Insekter. der i Juli-August, naar Gallens Skæl vigerud fra hi
Dansk forstzoologi . end de er brede, er sædvanlig af Storrelse som en storHasselnød, men kan undertiden blive saa store som en Valnød; somunge er de gronne, senere bliver de brune. Samtidig med at Gallenudvikles vokser Lusene, der vedbliver at være vingeløse og somomgiver sig med en tæt »Uld«. Det er alle Hunner (GenerationNr. i), der snart lægger Æg ved Gallens Grund. Ungerne, derkommer ud af Æggene, kryber ind mellem Skællene i Gallen; deudvikler sig ligeledes til Hunner, men til vingede Hunner (Nr. 2) Boas : Forstzoologi. 25 386 Insekter. der i Juli-August, naar Gallens Skæl vigerud fra hinanden, forlader denne (Vingerneudvikles forst fuldstændig, efter at Dyret harforladt Gallen). En Del af disse Hunnerforbliver paa Granen og lægger Æg paa Naa-lene; de snart efter fremkomne Unger over-vintrer og bliver til Generationen Nr. i næ-ste Aar. Men en anden Del af de vingedeHunner forlader Granen og begiver sig tilLærken, paa hvis Naale de lægger Æg,af hvilke der kommer et Kuld, der over-. T Fig. 227. Toppen af en Rødgran; Topskuddet, T, bojet stærkt ud til Siden,som Følge af at der tæt ved Grunden sidder en Chermes-abietis-Galle; Skuddet eralter ifærd med at vokse opefter. Et Sideskud har rettet sig ivejret. Paa flere af deandre Sideskud Chermes-Galler. — Vs. Chermes abietis 387 vintrer som Larver paa Lærken (iBarkrevner). Næste Foraar sugerLarverne paa Lærkeknopperne, naardisse begynder at svulme; de bli-ver til vingeløse, med »Uld« bedæk-kede Hunner (Nr. 3). Af deres Ægudvikles Larver, der suger paa deunge Lærkenaale, som derved oftefaar en Bojning; disse Larver blivertil vingede Hunner (Nr. 4), der van-drer tilbage til Granen og her paaNaalene lægger Æg, som bliver tilet Kuld af vingeløse Hanner ogHunner (Nr. 5), ud af hvis Æg derkommer Unger, som overvintrer(Nr. I). Udviklingen er altsaa enten: Gran 9 9 9 9 9 u V u V te Nr. I 2 I 2 I 1891 1892 eller: Gran Lærk Gran 9 9 9 9 (59 9 9 u V II V 71 71 V Nr. I 2 3 4 5 I 2 1891 i&l
Size: 1276px × 1959px
Photo credit: © The Reading Room / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1900, bookdecade1900, bookiddanskforstzo, bookyear1904
