. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 32 et Par Hundrede Meters Dybde, hvor de om Dagen gaar nær Bunden, men om Natten stiger op og stryger om efter Føde. Under Indtrækket om Eftersommeren træffes store Kulmuler ofte inde paa lavere Vand, paa den blandede Bunds Omraade; en Banke i Kattegat, hvor Kulmulerne tidligere samlede sig i store Stimer og var Genstand for Fiskeri, har faaet Navnet Kummelbanken. Dette Indtræk synes at være uden Forbindelse med Gydningen, skønt denne vistnok foregaar i Sommertiden. I Skagerak er der een Gang (September 1905) fundet talrig
. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 32 et Par Hundrede Meters Dybde, hvor de om Dagen gaar nær Bunden, men om Natten stiger op og stryger om efter Føde. Under Indtrækket om Eftersommeren træffes store Kulmuler ofte inde paa lavere Vand, paa den blandede Bunds Omraade; en Banke i Kattegat, hvor Kulmulerne tidligere samlede sig i store Stimer og var Genstand for Fiskeri, har faaet Navnet Kummelbanken. Dette Indtræk synes at være uden Forbindelse med Gydningen, skønt denne vistnok foregaar i Sommertiden. I Skagerak er der een Gang (September 1905) fundet talrige smaa Unger af Kulmulen, men dennes nærmeste Legepladser synes ellers at være i Atlanterhavet. Æggene er pelagiske lige- som de spæde Unger. De unge Kulmuler lever vistnok paa noget mindre dybt Vand end de voksne (omkring et halvt Hundrede Meter) og foretager vistnok heller ikke ,<....„ w^.x-'- -^"'" f v. Fig. 15. Kulmule. (Efter Francis Day). saa udstrakte Vandringer som disse. Kulmulen er en glubsk Rovfisk, der særlig tager Sild og Makrel. For vort Fiskeri har Kulmulen kun ringe Betydning, selvom der tages en Del paa Bakker. Men i Skagerak og i Vester- havet fangedes i 1906 c. 2 Millioner Kilogram Kulmule, medens det samlede Fangstudbytte for samme Aar opgøres for de nordeuropæiske Have til c. 22 Millioner Kilogram, hvoraf næsten 15 Millioner fangedes ved Irland; for Fiske- riet ved Frankrigs, Spaniens og Portugals Kyster har Kul- mulen stor Betydning. Kulmulens Kød er ikke synder- lig godt. Fisken kaldes ikke sjælden Blister. 4. Langeslægten (Molva S. Nilsson). Legemet er meget langstrakt. Hagen bærer en Skægtraad. Tænderne er delvis store paa Under- kæben og Plovskærbenet, medens Mellemkæbe- benenes Tænder er smaa og karteagtige; Gane- benene er tandløse ligesom Overkæbebenene. Syv Gællehudstraaler. To adskilte Rygfinner, der begge. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally
Size: 3104px × 805px
Photo credit: © The Book Worm / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookauthordansknat, bookcentury1900, bookdecade1910, bookyear1914
