. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. 3. Danmarks Vedplanter og Halv-Vedplanter 133 postglaciale Tid gik den længere nord paa end nu. Den er alminde- lig i Danmarks Skove, i Skovbrynene og i Hegnenes Buskads, lige til Bornholm og til det nordligste Jylland, om end hyppigst i de syd- ligere Egne. I Norge findes den langs Kysten til lidt nord for Ber- gen (til Molde ved 62° 44' NBr,), oftest klatrende op ad Klipperne, men i Kultur gaar den endnu op til Nordland. Den blomstrer endnu ved 59° 30' NBr. I Sverige er den sjælden og har sin Nord- grænse i Dalsland (det nordligste Voksested er
. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. 3. Danmarks Vedplanter og Halv-Vedplanter 133 postglaciale Tid gik den længere nord paa end nu. Den er alminde- lig i Danmarks Skove, i Skovbrynene og i Hegnenes Buskads, lige til Bornholm og til det nordligste Jylland, om end hyppigst i de syd- ligere Egne. I Norge findes den langs Kysten til lidt nord for Ber- gen (til Molde ved 62° 44' NBr,), oftest klatrende op ad Klipperne, men i Kultur gaar den endnu op til Nordland. Den blomstrer endnu ved 59° 30' NBr. I Sverige er den sjælden og har sin Nord- grænse i Dalsland (det nordligste Voksested er ved 58° 57' NBr.); i Midt-Sverige blomstrer den sjæl- den (Wittrock) og i Stockholms- Egnen blomstrer den slet ikke. Dens Udbredelse afhænger mere af Vinter- end af Sommer-Tempe- raturen (G. Andersson). Sernander nævner den som Relikt i Øst- Sverige. Den er en Klatreplante, der ved Hjælp af sine Hæfterødder, og i stærk Modsætning til den slyngende Vedvindel, formaar at klatre op ad de tykkeste Træ- stammer og de bredeste Klipper. Den opnaar betydelige Tykkelser hos os, f. Ex. i Skove i Sydsjæl- land. Jeg har her i Petersværft Skove maalt følgende Omfang i Brysthøjde i Meter: 0,53,0,61,0,66, 0,72, 0,91. Lignende har Docent Stamm maalt (se Fig. 77). Tillige har denne taget en stor Række interessante Fotografier fra Peters- værfts Skove, af hvilke her gengives nogle faa (Fig. 77, 78, 81). Den unge Stamme kan være helt laadden af de centimeterlange Birødder ; den gamle faar derimod en stærkt revnet Bark omtrent som et Egetræ (Fig. 77). Dens ret talrige Grene udgaar under spidse Gren-Vinkler opad (Fig. 78) og vokser meget ofte sammen og hen over hverandre, idet de danner gitterformede Fletværk med Ø-formede Sammenvoksninger. Den vokser lettest paa Træer med revnet Bark, som Egen; paa den. Fig. 78. Stærkt grenede og sammenvoksede Ved- bender paa en fortrykt Eg. Langebæk Vesterskov ved Petersværft (Sydsjælland). Aug 1910. (R. H. Stamm.). Please note th
Size: 1085px × 2302px
Photo credit: © Library Book Collection / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1800, bookdecade, booksubjectbotany, booksubjectplants
