. Norsk lutherske prester i Amerika, 1843-1913 . den 1837, statsskolens fødselsaar, har skoletiden blitforlænget fra 82 til 1,078 dage pr. person, og skoleindtæ^gter,skolebygninger, skoleredskaber, skolelærernes tal og dygtigheder blit forøget i samme skala. Man har som sagt udryddetde fleste kristelige barneskoler og høiskoler. Man har tat 52 Bibelen som andagtsbog ud af skolen. Man har søgt at tabort Ifra skolebøgerne alt som refererer til Herren. ved Luther College undersøgte 842 læsebøger oggjorde følgende opdagelser: 90 procent af indholdet i delæsebøger, som brugtes i kol
. Norsk lutherske prester i Amerika, 1843-1913 . den 1837, statsskolens fødselsaar, har skoletiden blitforlænget fra 82 til 1,078 dage pr. person, og skoleindtæ^gter,skolebygninger, skoleredskaber, skolelærernes tal og dygtigheder blit forøget i samme skala. Man har som sagt udryddetde fleste kristelige barneskoler og høiskoler. Man har tat 52 Bibelen som andagtsbog ud af skolen. Man har søgt at tabort Ifra skolebøgerne alt som refererer til Herren. ved Luther College undersøgte 842 læsebøger oggjorde følgende opdagelser: 90 procent af indholdet i delæsebøger, som brugtes i kolonialperioden, var af religiøskarakter. Nu er dette tal gaat ned til mindre end 2 procent af de i det sidste aarti udgivne læsebøger nævnerikke Guds navn. Og Kristi navn forekommer i de senereaar ikke engang i forbindelse med julen! Man har satmytologi, naturlære og moral istedenfor kristendom. Ogfrugterne udeblir ikke. 50 procent af folket hører ikke til 3,/.3 5 pjyiÅ) i/OAcLél, oa,- I 000 000. cU/aam. Ca -^^ 000 AMu^iO?tD- oo /Q OOO Mhutd^c^j% 70 dtUcU^iXiA. OGCCL. J ^ihju/n. 500^ ER DER FORMANGE PRESTER? kirken. Uvidenheden med hensyn til barnelærdommen (bibel-historie og katekisme) er umaadelig stor. Der er en lige-gyldighed overfor kirken og misforstaaelse af dens sandevæsen og opgaver. Man bukker sig ned i støvet for katolik-kirkens ydre herlighed, for katolikprestens politiske skryder af, at man ikke har nogen bekjendelse, tarbekjendelsesbanneret ned fra de kristne skoler for Carnegiesguid. Carnegie er nemlig villig at betale en skole dyrt, hvisden vil bli bekjendelsesløs. For hver forbrydelse i 1850 varder i dette land 2 i 1860, 3 i 1870, 4 i 1880, 5 i 1890, og 53 meget værre nu. I denne forbindelse kan nævnes at skandina-verne født i Europa har vist sig at være gode borgere. Forskandinavernes vedkommende var der i 1900 kun en udaf13,139, som sad i fængsel; derimod for de indfødte ameri-kaneres vedk
Size: 1638px × 1526px
Photo credit: © Reading Room 2020 / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1900, bookdecade1910, bookidnorsklutherpr18431913norl
