. Komedie paa Kronoborg . lem hørtes der en en-kelt fjern Tone af Pauker og Trompeter. — „Gjør mig en Glæde, Jomfru Chri-stence, bad Will. „Jomfru Elisabeth,føied han sagte til. „Syng den gamle Sang,den om Runerne, der blev kastet til denEne, men faldt over den Anden — deter en Høisang om Digtningens Almagt! Og Chris;ence sang — alle Versene —aldrig havde hendes Røst lydt bedre. 116 Men Iver Kramme gabede og begyndteat finde det kjøligt nede ved Stranden, —„Lad os gaa hjem til Vort, sagde han, ogde brød op. Henne ved Klosteret traf de Hr. Johan. Han stod skrævende midt i Gaden forsin Dør, havd
. Komedie paa Kronoborg . lem hørtes der en en-kelt fjern Tone af Pauker og Trompeter. — „Gjør mig en Glæde, Jomfru Chri-stence, bad Will. „Jomfru Elisabeth,føied han sagte til. „Syng den gamle Sang,den om Runerne, der blev kastet til denEne, men faldt over den Anden — deter en Høisang om Digtningens Almagt! Og Chris;ence sang — alle Versene —aldrig havde hendes Røst lydt bedre. 116 Men Iver Kramme gabede og begyndteat finde det kjøligt nede ved Stranden, —„Lad os gaa hjem til Vort, sagde han, ogde brød op. Henne ved Klosteret traf de Hr. Johan. Han stod skrævende midt i Gaden forsin Dør, havde trukket sin Degen, skjøndtIngen var i Nærheden, og slog med den iBrostenene, saa det gav Gnister. — „Bortmed Dig, Du galne Hund! raabte han.„Bort fra min Dør, eller jeg slaaer Digihjel! Iver Kramme rystede paa Hovedet.„Min gode Farbroder er ruset, sagde han,„saa seer han altid galne Hunde. — Nuhar han sagtens igjen været inde til Dorthepaa Slottet! — Ja, lad os blot gaa ind!. Mandag Aften — nu skulde „Agathon ogKakophron læses høit for Instrumen-tisterne i Raadhuskjælderen. Da Klokken var Syv slagen, havde IverKramme ingen Ro paa sig hjemme, og dethjalp ikke, at Will forklarede ham, at hansKamerater ikke kunde komme fra Slottetfør henad Otte: han vilde afsted, og Willmaatte med. Saa kom de da til Raadhuset og gik nedad den steile, trinslidte Stentrappe, overhvilken en søvnig Hornlygte brændte Dag 118 og Nat. Vindunst og Øldunst — en fugtig,baade vammelsød og syrnet Luft — slogdem imøde; høirøstet Tale, Latter og Raabenlød dernede fra. I Kjælderen var allerede fuldt af Folk,Drikken flød over Borde, og alle Tunge-maal hørtes. Hans Bartskjær og Apothekeren sad iet Hjørne og spillede Femkort med flamskeKort; Apothekeren, der var en forsigtigMand, havde stillet en tom Kande paaBænken mellem sig og sin Medspiller, thiHans Bartskjær kom just fra en Patientmed smitsom Feber, og skjøndt den braveMedicus forsikre
Size: 1740px × 1435px
Photo credit: © Reading Room 2020 / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1900, bookdecade1900, booksubjectshakespearewilliam15
