. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 21 skiller Kulsyre. Men ogsaa de Benfisk, der besidder disse eller andre Aandedrætsorganer, har veludviklede Gæller. Hos Benfiskene er der, som tidligere omtalt, fire Gælle- buer paa hver Side; hver af disse bærer paa den udvendige Side to Rækker lancetformede Gælleblade, som ved Grun- den er adskilte af en lav Kulisse (Fig. 12). En Gællebue med dens to Rækker Gælleblade kaldes en Gælle. Hvert Gælleblad har paa sin Over- og Underside talrige tvær- stillede Folder, der i Reglen ikke er synlige for det blotte Øje. I disse yd
. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 21 skiller Kulsyre. Men ogsaa de Benfisk, der besidder disse eller andre Aandedrætsorganer, har veludviklede Gæller. Hos Benfiskene er der, som tidligere omtalt, fire Gælle- buer paa hver Side; hver af disse bærer paa den udvendige Side to Rækker lancetformede Gælleblade, som ved Grun- den er adskilte af en lav Kulisse (Fig. 12). En Gællebue med dens to Rækker Gælleblade kaldes en Gælle. Hvert Gælleblad har paa sin Over- og Underside talrige tvær- stillede Folder, der i Reglen ikke er synlige for det blotte Øje. I disse yderst tynde Folder er det, at Blodet strøm- mer ud og udveksler Luftarter med Vandet; derfor kaldes de for respiratoriske Folder. Hos Naalefiskene bærer. Fig. 13. A Hoved af en Naalefisk (Syngnathus typhle); Gælle- laaget er fjernet, saa at de fire Gæller ses. B bageste Gælle (venstre) af en anden Naalefisk (Syngnathus rostellatus); den bærer kun elleve Gælleblade. hver Gællebue kun faa Gælleblade, men disses respirato- riske Folder er meget store (Buskgællede = Lophobranchii). Hos Sværdfiskene er Gællebladene forbundne med bro- agtige Sammenvoksninger, saa at hver Gælle bestaar af to gennemhullede Plader. Ikke altid er der udviklet fire Par Gæller; undertiden er der kun een Række Gælle- blade paa den sidste Gællebue, og der bliver saaledes kun tre et halvt Par Gæller; paa lignende Maade kan Gællernes Antal blive endnu mindre. Til Beskyttelse for Gællebladene, der ellers vilde rage frit ud i Vandet, findes et bevægeligt Gællelaag, som forfra dækker hen over alle Gællespalterne. Paa dettes Inderside kan der findes nogle rudimentære Gælleblade, den røde Bigælle. Aandedrættet foregaar i Reglen saaledes: Fisken aab- ner Munden og sænker Gællehulens Gulv; herved suges Vand ind gennem Munden. Derefter lukkes Munden,. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability -
Size: 3218px × 777px
Photo credit: © The Book Worm / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookauthordansknat, bookcentury1900, bookdecade1910, bookyear1912
