. Dansk ornithologisk forenings tidsskrift. Birds; Birds. 157. Fig. 184. Næb af Albatros {Dioiuedea melano- phrys) efter Reichenow. Pattedyrenes kun sparsomt forsynet med Hudkirtler; de sveder jo f. Eks. ikke. Det yderste Hornlag af Krybdyrenes Overhud skiftes enten som Helhed eller i mindre Stykker, og noget af det samme kan findes hos enkelte Fugle; en Lunde (Fratercula arc- tica) skifter saaledes den ydre Næbhud hvert Aar. Det hornede Overtræk er paa adskillige Fugles Næb sammensat af flere Styk- ker, saa at de kan minde om de store Skæl eller Skjolde paa Kryb- dyrenes Kæber. Navnlig Albatr
. Dansk ornithologisk forenings tidsskrift. Birds; Birds. 157. Fig. 184. Næb af Albatros {Dioiuedea melano- phrys) efter Reichenow. Pattedyrenes kun sparsomt forsynet med Hudkirtler; de sveder jo f. Eks. ikke. Det yderste Hornlag af Krybdyrenes Overhud skiftes enten som Helhed eller i mindre Stykker, og noget af det samme kan findes hos enkelte Fugle; en Lunde (Fratercula arc- tica) skifter saaledes den ydre Næbhud hvert Aar. Det hornede Overtræk er paa adskillige Fugles Næb sammensat af flere Styk- ker, saa at de kan minde om de store Skæl eller Skjolde paa Kryb- dyrenes Kæber. Navnlig Albatrossens Næb (Fig. 184) viser dette tyde- ligt. Krybdyrets uparrede Overkæbeskjolderblevet til den mægtige Krog paa Næbspidsen, ligeledes ses Skællet om Næseboret og Sideskjoldet langs Kæbe- randen. Sulens (Siila has- sana) Næb har endnu to Skjolde paa Næbsiden, og hos Skarv, Nandu og Emu kan iagttages lignende. Nogen særlig Betydning kan dette dog næppe tillægges. Den mest udprægede Ejendommelighed ved Fuglene er deres Fjerklædning, og denne synes ikke i fjærneste Maade at kunne sættes i Forbindelse med Krybdyrenes Skælovertræk. Desto mere forbavsende er det, at den mikroskopiske Undersøgelse af disse Dan- nelser viser os, at Fjeren ikke er andet end et videre udviklet Skæl. Det første Anlæg til Krybdyrskællet er en lille Pukkel, som frem- bringes ved stærkere Vækst af Læderhudens Bindevævsceller tæt ved Overhuden (Fig. 185, 1). Dernæst opstaar en lav Læderhuds- vorte (Cutispapil), beklædt med Overhud. Denne omdannes til en rundagtig Tap (2), der bøjer sig bagud (i Haleretning) og efter- haanden bliver affladet (3). Tillige opstaar Farvestof (Pigment) som stjærneformede Bindevævsceller, der fra Læderhuden ind- vandrer i Overhuden (3, p). Forud for den blivende Fjer opstaar hos Fuglene Dunet. Dette anlægges som en Gruppe af Bindevævsceller i Læder- huden, og udenfor denne er Overhudens to Cellelag fortykkede (Fig. 185, 9). Derpaa vokser
Size: 2194px × 1138px
Photo credit: © Central Historic Books / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1900, bookdecade1900, booksubjectbirds, bookyear1907
