. Dansk plantevaekst. Plants; Plant ecology. 10. Kveller-Vegetationen 153 rette Vinkler men under spidse (Fig. 78). Der kan findes Eksemplarer med nedliggende Grene, som ere 40 cm i Tværmaal. En mærkelig Form har jeg iagttaget paa à ggertangen; som viser, er den nedliggende, men tillige ere alle dens Grene tykke og stærkt krummede. Den optraadte ikke i enkelte, spredte Eksemplarer,. Fig. 78. Nedliggende Eksemplarer af Salicornia herbacea; begge ere unge Planter, hvis Kimblade (Kot) endnu kunne paavises. (). men store Flader paa Tangen vare dækkede af den, som Fotografiet Fig. 80


. Dansk plantevaekst. Plants; Plant ecology. 10. Kveller-Vegetationen 153 rette Vinkler men under spidse (Fig. 78). Der kan findes Eksemplarer med nedliggende Grene, som ere 40 cm i Tværmaal. En mærkelig Form har jeg iagttaget paa à ggertangen; som viser, er den nedliggende, men tillige ere alle dens Grene tykke og stærkt krummede. Den optraadte ikke i enkelte, spredte Eksemplarer,. Fig. 78. Nedliggende Eksemplarer af Salicornia herbacea; begge ere unge Planter, hvis Kimblade (Kot) endnu kunne paavises. (). men store Flader paa Tangen vare dækkede af den, som Fotografiet Fig. 80 viser. Da den tillige var mørkerød, frembød disse Flader et ejendommeligt Skue. Som Grund til denne Forms Optræden tænker jeg mig nærmest en usædvanlig tør Bund. Selv om Kveller ikke vokser ligefrem i Vandet, saa holder den dog aabenbart af en Gang imellem at tage sig et Bad i de salte Bølger. I Rege- len er Kveller mørkegrøn, men rødlige Eksemplarer ere ikke sjældne, især paa tør, aaben og solrig Bund, og inde paa Strand- engene ved Agger har jeg set mange Pletter dækkede af gan- ske blodrød Kveller. Det samme gælder forøvrigt Strand-Gaase- fod (Suæda maritima). Buchenau og Focke adskille 3 Former af Salicornia herbacea, nemlig patula Duval Jouve, ;j/-o- cumbens Sm. og stricta Dumortier (Litteratur se Warming, 1890, S. 214 og nedenfor, S. 156), og der kan aabenbart ogsaa skelnes mellem en Del forskellige Former efter Greningen m. m., saaledes som Vandenberghe har gjort; men de ere vist nok, hvad han og- saa selv mener, rene Tilfældighedsformer, fremkaldte ved Lokali- teternes smaa Forskelligheder i H. t. Bundens Vandholdighed, Vegetationens Tæthed osv. Efter min Opfattelse have vi ved vore Kyster kun med een Art at gøre, der kan variere en Del. Den fra Ribe med Tvivl angivne S. radicans Sm. (se Langes Haandbog, 4. Udg., S. 273) er næppe den ægte engelske. Jeg har aldrig truffet rodslaaende Eks


Size: 2622px × 953px
Photo credit: © Central Historic Books / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No

Keywords: ., bookcentury1900, bookdecade1900, booksubjectplants, bookyear1906