. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. — 193 —. Fig. 21. Sarothamnus. Del af Stæng- lens Overhud i Tværsnit. Ca. 275:1. og bestaar af ca. 5 Lag Celler, hvoraf i det mindste de ydre Lag- danner korte Palissader. Som hos Genista-Arterne findes der i første Aars Ved et meget rigeligt Antal Vedceller; Karrene er kun smaa (0,015 Mm. i Tværsnit). Marven er ret stor og tyndvægget. Mellem Vaar- og Sommerskud findes ikke store Forskelligheder i anatomisk Henseende. Grønvævet er relativt mægtigere hos Sommer- end hos Vaarskud; hos de første kan det iagttages, at der er 2—3 Lag mere radialt strak
. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. — 193 —. Fig. 21. Sarothamnus. Del af Stæng- lens Overhud i Tværsnit. Ca. 275:1. og bestaar af ca. 5 Lag Celler, hvoraf i det mindste de ydre Lag- danner korte Palissader. Som hos Genista-Arterne findes der i første Aars Ved et meget rigeligt Antal Vedceller; Karrene er kun smaa (0,015 Mm. i Tværsnit). Marven er ret stor og tyndvægget. Mellem Vaar- og Sommerskud findes ikke store Forskelligheder i anatomisk Henseende. Grønvævet er relativt mægtigere hos Sommer- end hos Vaarskud; hos de første kan det iagttages, at der er 2—3 Lag mere radialt strakte Palissadeceller end hos Vaarskuddene, et Korrelations- forhold mellem Grønvævets stærkere og Bladenes svagere Udvikling hos Sommerskuddene (se senere), som ogsaa paa Forhaand kunde formodes at være tilstede. I denne Sammenhæng kan det nævnes, at Boirivant (4) ved Forsøg bl. a. Planter med Sarothamnus har paavist, at Stænglens klorofylførende Væv udvikler sig des stærkere, naar Bladene fjærnes. Skuddene bevarer hele første Aar deres Farve; Individer, undersøgte medio Oktober har endnu ingen Kork, men Skuddene, i alt Fald Vaarskuddene, er ved Tyk- kelsevæksten blevne mere cylindriske, og med den , tiltagende Tykkelse de- formeres naturligvis Assimilations- vævene. Først i det 2det Aar kommer Korken frem imellem de længe per- sisterende Kanter; den dannes i Over- huden (sammenlign H. Douliot (10)), men bliver aldrig synderlig svær. Alt ældre Ved er stærkt flammet af Ved- cellepartier (Fig. 22); Karrene er be- tydelig større end hos Genista-Arteme, fra 0,053—0,063 Mm. i Vidden, og de ligger ofte i smaa Grupper, talrigst i Vaarveddet; der findes temmelig brede Marvstraaler. Smlgn. forøvrigt O. G. Petersen (38). Sarothamnus' Kimblade er udelte og læderagtige. Efter dem følger 3-koblede Blade og derpaa pludselig enkelte. Paa Vaar- skuddene er Bladene 3-koblede og stilkede eller højere oppe paa Skuddet siddende; endnu nærmere Skuddets Spid
Size: 2055px × 1216px
Photo credit: © Library Book Collection / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1800, bookdecade, booksubjectbotany, booksubjectplants
