. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. 5. Træernes af indre Kræfter fremkaldte Formei 165 forbindes med Tillæget: »Hænge-, f. Eks. Ask (Fig. 104)), Pil (Serge- pil, Taarepil), Bøg, Eg, Rødgran (Fig. 46), Ædelgran, Ælm og navn- lig Birk1. I de fleste Tilfælde er de hos os forekommende Hænge-Træer Kulturformer, men de maa oprindelig være fremkomne »spontant«, »af sig selv«, og derpaa grebne og formerede af Mennesker. Ogsaa som Artsejendommelighed fremtræder Hængetræernes Natur hos Vorte- birk; dens yderste Grene er lange og tynde og hænger stærkt ned, hvilket giver den et fra Dunbirken r


. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. 5. Træernes af indre Kræfter fremkaldte Formei 165 forbindes med Tillæget: »Hænge-, f. Eks. Ask (Fig. 104)), Pil (Serge- pil, Taarepil), Bøg, Eg, Rødgran (Fig. 46), Ædelgran, Ælm og navn- lig Birk1. I de fleste Tilfælde er de hos os forekommende Hænge-Træer Kulturformer, men de maa oprindelig være fremkomne »spontant«, »af sig selv«, og derpaa grebne og formerede af Mennesker. Ogsaa som Artsejendommelighed fremtræder Hængetræernes Natur hos Vorte- birk; dens yderste Grene er lange og tynde og hænger stærkt ned, hvilket giver den et fra Dunbirken ret forskelligt Fysiognomi. Det er paa Oversiden og den udadvendte Side af Hængetræernes. Fig. 104. En Hængeask i Universitetets botaniske Have. København i April. (E. W.) bueformet nedad voksende Grene, at kraftige Sidegrene alene eller fortrinsvis kommer til Udvikling, som Fig. 105 viser. Dette skyldes formentlig dels, at Næringstilførselen er rigeligst paa den opadvendte Del af Krumningen, idet Saftstrømmen antagelig standses noget ved den Modstand, som Krumningen frembringer, og dernæst, for den udadvendte Side af de hængende Grene, at Belysningen og derved Assimilationen her er gunstigere end paa den indadvendte. Der frem- kommer da en lignende bajonetfor met Grening som hos Pyramide- poppelen (Fig. 101) og andre Pyramidetræer, kun at Grensystemerne hos Hængetræerne er vendt nedad, ikke opad. Der trætfes undertiden paa Kirkegaarde yderlig gaaende Indi- vider af Hængetræer, navnlig Hængebirke, idet de yderste Grene er meget lange, svagt grenede og hænger ganske slapt ned (Fig. 106), saa at de svinger hid og did for Vinden. 1 Hængetræer omtales og afbildes mange Steder af Oppermann i hans „Vrange Bøge", Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original


Size: 2631px × 950px
Photo credit: © Library Book Collection / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No

Keywords: ., bookcentury1800, bookdecade, booksubjectbotany, booksubjectplants