. Bergens Museum årbok. vel tænkes, at belastningen her har spillet nogen kunde ogsaa tænke mig, at de mange mere eller mindre hori-zontale forskyvningsplan kunde stanse eller ialfald svække be-vægelsen under dens forplantning i høiden. Kommer vi fra denne høifjeldszone og ned til bunden af vest-landets større florde, finder vi straks, at jordskjælvet har væretsterkere. Paa kartet finder vi følgende tal, som illustrerer detteforhold: Lyse 6, Odda 6, Ullensvang 6, Kinservik (3 og 7, Granvin 6,Aurland 6, Gudvangen 7, Lærdal 6, Aardal 6, Loen 6, Lidvik 6,Tafjord 6, Grytten 6, Sundal 6 o
. Bergens Museum årbok. vel tænkes, at belastningen her har spillet nogen kunde ogsaa tænke mig, at de mange mere eller mindre hori-zontale forskyvningsplan kunde stanse eller ialfald svække be-vægelsen under dens forplantning i høiden. Kommer vi fra denne høifjeldszone og ned til bunden af vest-landets større florde, finder vi straks, at jordskjælvet har væretsterkere. Paa kartet finder vi følgende tal, som illustrerer detteforhold: Lyse 6, Odda 6, Ullensvang 6, Kinservik (3 og 7, Granvin 6,Aurland 6, Gudvangen 7, Lærdal 6, Aardal 6, Loen 6, Lidvik 6,Tafjord 6, Grytten 6, Sundal 6 og Todal 6. Længere ude i fjordene finder man paa kartet væsentlig tallene Carl Fred. Kolderup. [No. 1 5 og 4, tal som ogsaa findes afsat paa de mellem fjordene liggendehøiere strøg. Længere ude finder man ogsaa en del steder, hvorrystelsen ikke har været merket, omgivne af steder med de netopnævnte styrkegrader. Længst ude finder man, som nævnt før, enzone, hvor man ingen steder har følt Fig. 1. Sammenfatter vi i korthed resultaterne af disse betragtningerangaaende jordskjælvets styrke, kommer vi til det resultat, at derkan adskilles følgende zoner: 1) Den sterkest rystede zone, deromfatter kyststrøget omkring den indre del af Skagerak og derfrasender arme opover langs Skiensvasdragets dale og Kristianiafjordenmed dens arme. Jordskjælvet opnaar her styrken 8. 2) Den 1905] Jord skjæl vet den 23. oktober 1904. 19 udenom denne liggende, forholdsvis sterkt rystede zone, hvorstyrken g-jennemgaaende er 6—7. 3) Den forholdsvis svagt rystedehøifjeldszone. 4) De vestlandske fjordbundes forholdsvis sterktrystede strøg, styrken omtrent 6. 5) Vestlandet, styrken 4—) De yderste kyststrøg, hvor ingen rystelse er merket. Den omtrenthge udbredelse af disse zoner vil sees af fig. 1. For at man kan faa et indtryk af, hvorledes jordskjælvet harværet følt i de forskjellige zoner, skal jeg i det følgende givenogle uddrag af de indkomne beretning
Size: 1423px × 1756px
Photo credit: © The Reading Room / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bo, bookcentury1900, bookdecade1900, bookidbergensmuseumrbo06berg
