. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 167 Skær og med faa Farveceller undtagen paa Øjnene, der er sortagtige; Hvirvler, Rognsække o. 1. ses tydelig gennem Huden. Kønsforskelligheder ses i Hovedets og Kroppens Form, der er slankere hos Hunnen, hvis Mund ogsaa er mindre og tandløs, medens Hannen har større Mund med opadbøjet, anderledes formet Underkæbe; des- uden som nævnt i Tandvæbningen og i de hos Hunnen rudimentære Finner (første Rygfinne og Bugfinnerne). Rid'2, 9 1—2; R2 19-20; G21—22; Br30-31; Bud« 5+1, 91-2; Hx+114-x. Krystalkutlingen bliver knap saa sto
. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 167 Skær og med faa Farveceller undtagen paa Øjnene, der er sortagtige; Hvirvler, Rognsække o. 1. ses tydelig gennem Huden. Kønsforskelligheder ses i Hovedets og Kroppens Form, der er slankere hos Hunnen, hvis Mund ogsaa er mindre og tandløs, medens Hannen har større Mund med opadbøjet, anderledes formet Underkæbe; des- uden som nævnt i Tandvæbningen og i de hos Hunnen rudimentære Finner (første Rygfinne og Bugfinnerne). Rid'2, 9 1—2; R2 19-20; G21—22; Br30-31; Bud« 5+1, 91-2; Hx+114-x. Krystalkutlingen bliver knap saa stor som Glaskutlin- gen; Hannerne er de største ((^43—47 mm; 9 36—39 mm). Legetiden naar fra Juni til August. Hunnen har forholds- vis faa (der er talt 340), men store Æg, som den afsætter paa Bunden paa omkring tredive Meters Dybde i tomme Ormerør, i hvilke man har fundet Hannen vogtende paa Æggene. Efter Legetiden synes alle de voksne at dø. Ungerne færdes ligesom de voksne i store Stimer paa Dybder ned til Hundrede Meter, men ogsaa jævnlig inde paa ganske lavt Vand; i Skagerak er den taget paa over fire Hundrede Meters Dybde. Allerede om Efter- aaret, naar Ungerne er omtrent tre Centimeter lange, begynder Køns- forskellene at vise sig, idet Han- nerne da faar Tænder, medens Hunnerne forbliver tandløse, lige- som ogsaa Hannernes Bugfinner og første Rygfinne bliver tydelige, me- dens Hunnernes næppe kan ses. Rimeligvis opnaar Ungerne allerede ved eet Aars Alderen Kønsmoden- hed. Krystalkutlingen er ingen Bundfisk, og det er kun under Æg- genes Bevogtning, at Hannen op- holder sig ved Bunden og herunder velsagtens faar Brug for sine Bug- finner som Støtteapparat. Krystal- kutlingen er kendt fra Lofoten ned til Kanalen og fra Irlands Vestkyst til vore Farvande, hvor den er taget i Vesterhavet, Skagerak, Kattegat og Samsøhavet; den er hos os mindre almindelig end Glaskutlingen,. Pig. 84. Hoved af Kry- stalkutling, cf (øverst) og 9 (nederst).
Size: 1404px × 1779px
Photo credit: © Central Historic Books / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookauthordansknat, bookcentury1900, bookdecade1910, bookyear1912
