. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 288 Foder for Rovfisk er den godt egnet, thi dens høje Krop- form gør, at Rovfiskene mindre gerne tager den. Bastarder indenfor Karpefamilien. Som omtalt tidligere (Sd. 223) krydses adskillige af Familiens Arter â selv saadanne, der regnes for at høre til forskellige Slægter â let indbyrdes. Man vil derfor kunne vente at træffe Bastarderne regelmæssig eller fra Tid til anden i saadanne Vande, hvor Forældrearterne lever sammen. Kun en enkelt Bastard, Karpekarudsen, har økonomisk (skadelig) Betydning, de andre har i
. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske 288 Foder for Rovfisk er den godt egnet, thi dens høje Krop- form gør, at Rovfiskene mindre gerne tager den. Bastarder indenfor Karpefamilien. Som omtalt tidligere (Sd. 223) krydses adskillige af Familiens Arter â selv saadanne, der regnes for at høre til forskellige Slægter â let indbyrdes. Man vil derfor kunne vente at træffe Bastarderne regelmæssig eller fra Tid til anden i saadanne Vande, hvor Forældrearterne lever sammen. Kun en enkelt Bastard, Karpekarudsen, har økonomisk (skadelig) Betydning, de andre har ingen fiskerilig Interesse. Karpekarudsen er beskrevet foran (Sd. 244), og her er ogsaa givet Grundene, hvorfor Bastar- derne stadig udviskes til Fordel for Stamarterne. Man mener at kende Bastarder i hvert Fald mellem Skalle og Brasen, Skalle og Flire, Skalle og Rudskalle, Rudskalle og Flire, Rudskalle og Løje, Løje og Flire. Kun to af disse kendes her fra Landet, men i hvert Fald en tredje maa sikkert ogsaa være her. Bastarderne ligner snart mest den ene, snart mest den anden Stamart saavel i det Ydre som paa Svælgtænderne, og Bestemmelse af dem er som Regel ikke let. Brasenskalle(à bramis brÃ¥max Leuciscus rutilus). [Zoologia danica: Abramidopsis buggenhÃ¥gii; v. Siebold: Abramidopsis leuckÃ¥rtii; Krøyer: à bramls buggenhÃ¥gii]. Den største Krophøjde indeholdes omkring 2,6â3,4 Gange i Længden fra Snudespidsen til de midterste Hale- finnestraalers Spids; Formen er altsaa højere end Skallens og lavere end Bra- senens. Svælgtænderne sidder i Reg- len i en enkelt Række, men der kan paa det ene eller paa begge Svælgben være en lille Tand i den ydre Række; Fig. 130. Nedre den indre Række indeholder fem Tæn- Svælgben af denover- der paa hvert Svælgben eller seks paa for afbildede Brasen- , _ ,, skalle. (Efter Zoo- det venstre. Tandkronerne er sammen- logia danica). trykte, undtagen den forrest
Size: 1675px × 1492px
Photo credit: © Central Historic Books / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookauthordansknat, bookcentury1900, bookdecade1910, bookyear1914
