Forhandlinger i Videnskabs-selskabet i Christiania . res med hest, ligger „ment til for kjørselen om vinterenaf de mange læs markfoder, som ber indsamles om sommeren. Derafantagelig Mena, ikke Menna. 30 HANS KETTSCH. [1896. med den ertslagene, af hvilke der er 3 parallele, adskilte fruhverandre med skifer. Mægtigheden af et enkelt lag har været1 å 2 meter, dog ikke af ren erts, men blandet med kvarts,der i overfladen saaes at indtage lagets hele mægtighed medlidt indsprængt kobberkis. Denne kvarts eller i det hele tågetkvarts som blandingsdel syntes især at være knyttet til over-fladen eller a
Forhandlinger i Videnskabs-selskabet i Christiania . res med hest, ligger „ment til for kjørselen om vinterenaf de mange læs markfoder, som ber indsamles om sommeren. Derafantagelig Mena, ikke Menna. 30 HANS KETTSCH. [1896. med den ertslagene, af hvilke der er 3 parallele, adskilte fruhverandre med skifer. Mægtigheden af et enkelt lag har været1 å 2 meter, dog ikke af ren erts, men blandet med kvarts,der i overfladen saaes at indtage lagets hele mægtighed medlidt indsprængt kobberkis. Denne kvarts eller i det hele tågetkvarts som blandingsdel syntes især at være knyttet til over-fladen eller at optræde i ertslagenes udgaaende. Mægtighedenaftager mod dybet og i strøget, i hvilken sidste retning ertsentil den ene side udkiler og til den anden side er afskaaret veden slette, udenfor hvilken ingen undersøgelse har fundet øiede ideale snit efter strøget, hvori de sorte streger fore-stiller ertsen, anskueliggjør forekomsten. Man har altsaa her ensadel- eller mantelformig forekomst. I den i nærheden beliggende: cAT. Ertsforekomsten ved Menna grube. (Profil efter J. P. Friis.)Det sorte er erts. Guldals grube, der for mange aar siden er indstillet, dannedeertsen en sJcaalformig fordybning. I forbindelse hermed kannævnes et forladt skjærp ved foden af Norsjøskarven paa kobber-kis lagformig i kloritskifer med 40° fald mod sv. En ort vardrevet forst paa, senere under ertslaget, rimeligvis paa renereertsdrummer. Af disse saa man nu intet spor, medens det egent-lige leie, som staar igjen i tåget, og som kan forfølges fleremeter til siderne, syntes mig opfordrede til fortsat hr. Friiss iagttagelser omkring gaarden Løvøien anføresfølgende oplysninger. Naar man gaar mod sv. op paa Løvøvola,møder man i skraaningen først en graa kvartsskifer, der ogsaagjenfindes høiere oppe, her liniert med glimmer, faldende 5°mod v. 5° n. I den hoieste top staar glinsende graa glimmer-skifer med hornblende og granat, identisk med en variet
Size: 2675px × 934px
Photo credit: © The Reading Room / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1800, bookdecade1850, booksubjectscience, bookyear1858
