Naturen; illustreret maanedsskrift for populaer naturvidenskab . e yderste dele af halenpasserede periheliet med en hastighed af 16 000 mil i sekundet.^) Kometernes masse er i forhold til deres udstrækning yderst liden,.hvilket finder sin begrundelse dels i den før nævnte gjennemsigtighed,.men fornemmelig deri, at de ikke, som man skulde vente, udøvernogen perturbationer paa de planeter, i hvis nærhed de )- 1) Om jorden bevægede sig med denne hastighed i sin bane, vilde aaretblive reduceret til 2 timer! -) Ved perturbationer forstaaes de afvigelser, et hinimeUegeme paagrund af sin tilt


Naturen; illustreret maanedsskrift for populaer naturvidenskab . e yderste dele af halenpasserede periheliet med en hastighed af 16 000 mil i sekundet.^) Kometernes masse er i forhold til deres udstrækning yderst liden,.hvilket finder sin begrundelse dels i den før nævnte gjennemsigtighed,.men fornemmelig deri, at de ikke, som man skulde vente, udøvernogen perturbationer paa de planeter, i hvis nærhed de )- 1) Om jorden bevægede sig med denne hastighed i sin bane, vilde aaretblive reduceret til 2 timer! -) Ved perturbationer forstaaes de afvigelser, et hinimeUegeme paagrund af sin tiltrækning bevirker i et andet himmellegemes regulære bane^Disse afvigelser er desto større, jo større det perturberende legemes masseer i forhold til det perturberedes. Omvendt er derimod planeternes perturberende virkning paa kometernepaatagelig; man har saaledes endog eksempel paa, at Jupiters tiltræk-ning helt har kunnet forandre en kometbanes mathematiske af en komet kan altsaa paa langt nær ikke sidestilles med?en i^ ^ Med en til vished grænsende sandsynlighed antager man nu, atkometernes hoved bestaar af en sky af meteorstene, altsaa af sammeslags smaalegemer, som de, der bevuker stjerneskuddene. Denneantagelse, der paa en slaaende maade bekræftes ved Bielas kometshistorie, som nedenfor er omtalt, staar ikke i strid med det faktum, 6 at stjerner kan sees gjennem kometen. Hvis nemlig en komets afstandfra jorden eksempelvis er 200 mill. km., vil et legeme af 1 000 i denne afstand have en iidstrækning paa himmelhvælvingen,svarende til et buesekund. Et legeme af 1 tvermaal modsvareraltsaa buesekund og kan saaledes ikke skjule den nærmestefiksstjerne, hvis angulære udstrækning paa himmelhvælvingen sandsyn-ligvis udgjør Yve buesekund. Nu maa de meteorstene, hvoraf kome-terne antages at beståa, have en betydelig indbyrdes afstand (thi ellers-lod ikke den ringe masse sig forklare) og kan langtfia have denove


Size: 1401px × 1783px
Photo credit: © The Reading Room / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No

Keywords: ., bookcentury1800, bookdecade1890, bookidnaturenillus, bookyear1897