. Dansk plantevaekst. Plants; Plant ecology. 12. Havgræs-Vegetationen 191 Havgræsformationens Forekomst. Fordelingen af de nu anførte, paa blød Bund voksende Vand- planter er afhængig af Vandets Dybde, Klarhed og Bevægelse, i mindre Grad af Bundens specielle Beskaffenhed. De topografiske Forhold spille selvfølgelig en stor Eolle for deres Forekomst. Som Regel gælder, at jo kraftigere Arterne ere byggede, ..paa desto dybere Vand gaa de ud, og jo spinklere, mere smal bladet og smaabladet en. I'ig. 100. Fjorden ved Holbæk med de fne Vegetationsbælter. Efter C. Petersen. Art er, paa desto
. Dansk plantevaekst. Plants; Plant ecology. 12. Havgræs-Vegetationen 191 Havgræsformationens Forekomst. Fordelingen af de nu anførte, paa blød Bund voksende Vand- planter er afhængig af Vandets Dybde, Klarhed og Bevægelse, i mindre Grad af Bundens specielle Beskaffenhed. De topografiske Forhold spille selvfølgelig en stor Eolle for deres Forekomst. Som Regel gælder, at jo kraftigere Arterne ere byggede, ..paa desto dybere Vand gaa de ud, og jo spinklere, mere smal bladet og smaabladet en. I'ig. 100. Fjorden ved Holbæk med de fne Vegetationsbælter. Efter C. Petersen. Art er, paa desto lavere Vand optræder den. Arterne ordne sig derfor i det store og hele i bælteformede Samlag nemlig: paa dybest Vand bredbladet Zostcra marina, paa mindre dybt smal- bladet Zostera samt Pofamogeton pectinatus og nogle Characeer; paa endnu lavere Vand Zannichellia'erne, Buppiaerne og Zostera nana. Nogle Eksempler ville nærmere oplyse dette. Holbækfjorden kan tjene som et første Eksempel, fordi den er saa grundigt monografisk behandlet af C. G. Petersen og L. Kolderup Rosenvinge og utvivlsomt kan tjene som Billede paa For- holdene i mange andre Fjorde. Den er en lavvandet Fjord, der, som Kortet Fig. 100 viser, har en snæver Forbindelse med det aabne Hav. Den største Dybde er c. 8 m. Den har en konstant og for vore Farvande ret høj Saltholdighed (c. 2 %) og et meget uklart Vand, der skyldes det rige Plankton samt talrige døde Smaadele, der holdes svævende i det af Blæst let gennemrørte Vand. Her findes følgende Bælter: 1) Strandbæltet, der har lerblandet Sand- bund (hvidt paa Kortet); her findes ingen Bændeltang uden i smaa, spredte Eksemplarer, men Ruppia er meget udbredt. 2) Bæn- deltang-Bæltet begynder ved V*—IV^ m Dybde og er dannet af en sammenhængende, tæt Vegetation, der dog kan deles i to Zoner, idet den Bændeltang, der vokser paa lavere Vand, har kortere og. Please note that these images are extracted from scanned page images that ma
Size: 2452px × 1019px
Photo credit: © Central Historic Books / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1900, bookdecade1900, booksubjectplants, bookyear1906
