Meddelelser om Grønland . at man ikkekan komme ned til Bræen. Bevægelseshastigheden maa altsaamaales fra Punkter i Land. Som Sigtepunkter egne de mangeSpidser ude paa Bræen sig ganske godt, just ikke selveSpidserne, snarere de Revner og Sprækker, der findes paaTakkerne. Helt gode Sigtepunkter ere disse Takker og Spidserikke, da de i Reglen vise Faser beroende paa Belysningen ogpaa den forandrede Standplads. Af samme Grund er det oftevanskeligt at genkende de udvalgte Punkter, naar man kom-mer over til den anden Standplads, eller man foretagerObservationer paa en anden Tid end de foregaaende. V
Meddelelser om Grønland . at man ikkekan komme ned til Bræen. Bevægelseshastigheden maa altsaamaales fra Punkter i Land. Som Sigtepunkter egne de mangeSpidser ude paa Bræen sig ganske godt, just ikke selveSpidserne, snarere de Revner og Sprækker, der findes paaTakkerne. Helt gode Sigtepunkter ere disse Takker og Spidserikke, da de i Reglen vise Faser beroende paa Belysningen ogpaa den forandrede Standplads. Af samme Grund er det oftevanskeligt at genkende de udvalgte Punkter, naar man kom-mer over til den anden Standplads, eller man foretagerObservationer paa en anden Tid end de foregaaende. Van-skeligheden stiger selvfølgelig med Punkternes Afstand fraBasis. Teorien for MaaUngen af Gletschernes Bevægelseshastigheder simpel nok. Da den ikke tidligere er fremsat i «Meddelel-serne», vil den her blive udviklet. J. og ? (se Fig. 5) ere de to Endepunkter af Basis d. P^ et Punktpaa Bræen. Punktet P^ s Beliggenhed kan udtrykkes ved retvinkledeKoordinater. Abscisseaxen lægges gennem AB og Ordinataxen 40 X^. gennem^. Vi vælge x positiv iRetning af Gletscherens Be-vægelsesretning. Punktet ?\?Koordinater kunne da udtryk-kes paa følgende Maade: cot «1cot/9, ??d—J?! ?? Fig. 5. Ved Addition af disse to Ligninger faas cot «1 = d = d dcot/?i = — ?? cot «1 -|- cot /5icos «1 sin /9, = d sin a, sin/3i sin («1 ßx\ sin («1 -i-/9i) Antage vi, at P^ har bevæget sig til F^, og Koordinaternefor dette Punkt ere x^^ y^^ kunne disse udtrykkes analogtmed x^, y^. Vinkelen mellem Basis og den Linje, Punktet har bevægetsig i, findes af Og Længden af Stykket Pi P^ I = ?1—?\sin Y Beregningen udføres efter Skemaet Pag. 43. Den her udviklede Teori gælder dog kun under Forudsæt-ning af, at Maalingen i ^ og j5 udføres samtidig. Hertil ud-kræves to Observatorer. Er der kun en Observator maa han,efter at have maalt Vinkler i ? bevæge sig til ^; men imedensflytter Punktet P sig. Som Figur 6 viser, vil man tro, at
Size: 1504px × 1661px
Photo credit: © The Reading Room / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1800, bookdecade1870, booksubjectgeology, booksubjects
