. Dansk plantevaekst. Plants; Plant ecology. Sandvaderne 125. trække Loerne sig i det store og- hele mod Syd, og- han sætter dette i Forbindelse med Sandflugt ved nordvestlige Vinde. Det er dog- maaske snarest Tidevandets Strømningsretning, der fremkalde disse Flytninger, saa vel som den Flytning af Minderne og Flodmundingerne, der omtaltes ovenfor (S. 123). Bølgeslagsfurer. Det nævntes allerede ovenfor, at der rundt om ved Sandkysterne paa lavt Vand findes Furer og Ribber, der svare til Vindfurerne. Fig. 65 og 66 give en Forestilling om dem. De gaa i Hovedsagen parallele med Bølgeslaget, ere
. Dansk plantevaekst. Plants; Plant ecology. Sandvaderne 125. trække Loerne sig i det store og- hele mod Syd, og- han sætter dette i Forbindelse med Sandflugt ved nordvestlige Vinde. Det er dog- maaske snarest Tidevandets Strømningsretning, der fremkalde disse Flytninger, saa vel som den Flytning af Minderne og Flodmundingerne, der omtaltes ovenfor (S. 123). Bølgeslagsfurer. Det nævntes allerede ovenfor, at der rundt om ved Sandkysterne paa lavt Vand findes Furer og Ribber, der svare til Vindfurerne. Fig. 65 og 66 give en Forestilling om dem. De gaa i Hovedsagen parallele med Bølgeslaget, ere krummede og bugtede, og kunne grene sig eller løbe sammen som Bil- lederne vise. Ribberne falde lidt stej- lere af paa Læ- end paa Luvsiden, ligesom Vindfurerne; ofte har de en ret skarp Kant paa Luvsiden og en tiad eller jævnt afrundet Ryg, I Furerne kan man finde samlet større Mængder af Stumper af Havdyrskaller, Foramini- ferer, Kiselnaale af Havsvampe, Rør af Sabeller og andre Rororme, sort De- tritus af undersøisk Torv osv.^ De ere almindelige paa Vaderne. Plantelivet er meget ubetydeligt paa Sandvaderne. Der findes ingen Blomsterplanter, før vi komme ind til Kveller-Bæltet, og næppe andre Alger end Diatoméer, før vi komme nær til Kysten. Der kan hist og her ligge en Sten eller en Blaamus- ling, til hvilken en enkelt Rødalge eller Brunalge kan have fæstet sig, og Bunden har undertiden en brunlig Tone af Diatoméer. Paa nogle Vader findes mange Sten, f. Eks. v. f. Føhr (»oft riesige Granitblocke«, ReinJce), og her kan da vokse en Del Alger [Metjn, S. 734). Schiøtz nævner særligt Chondrus crispus og Stilophora rhizoides (1860, S. 130) foruden Blæretang. Vesterhavets Sandkyster ere umaadelig fattige paa Alger, selv om der er gunstig Bund; som Steder, der ere rigest, nævnes Listerdyb (Reinhold), Klitmøller og Hirtshals (Kolderup Rosenvinge); Grunden til denne Fattigdom søger Reinke i det stærke Tidevand, som holder Havbundens løse Bestanddele i
Size: 1481px × 1687px
Photo credit: © Central Historic Books / Alamy / Afripics
License: Licensed
Model Released: No
Keywords: ., bookcentury1900, bookdecade1900, booksubjectplants, bookyear1906
